Forskere er i færd med at udvikle effektive værktøjer til at udpege landbrug, der ikke lever op til målene for tilfredsstillende husdyrvelfærd.
- Forskningsprojektet sigter også på at hjælpe de pågældende landmænd til vedvarende forbedringer, understreger forskningsleder Jan Tind Sørensen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet.
Ifølge ham holder Danmark i forhold til mange andre lande fanen højt, når det drejer sig om husdyrenes velfærd. Husdyrproduktionen gennemføres imidlertid i større og større enheder med mindre tid til overvågning og pasning pr. dyr. Hvis pasning og overvågning svigter på en enkelt bedrift, kommer mange dyr i klemme.
Dyrevelfærd på besætningsniveau er et komplekst begreb, og det mest effektive for alle parter er at koncentrere kræfterne på de steder, hvor man har en formodning om, at der kan være problemer. Udfordringen er at kunne udpege disse besætninger.
Projektet "Dyrevelfærd i husdyrbesætninger", som kører fra 2009 til 2012, sigter også på at udvikle læringsforløb for landmænd med uacceptabel dyrevelfærd med henblik på at opnå vedvarende forbedringer af dyrevelfærden.
Ifølge Jan Tind Sørensen bliver det en kombination af data fra slagterier og Daka, medicinforbrug samt observationer i stalden, såsom halthed og forekomst som forskerne vil bruge som velfærd-indikatorer.
- Vi skal finde frem til, hvordan man med den mindst mulige økonomiske belastning får mest mulig dyrevelfærd. Som det er nu, besøger myndighederne fem procent af alle husdyrbesætninger. Hvis myndighederne havde en metode til finde de risikobaserede besætninger, kunne de koncentrere mere af indsatsen om dem, siger han.
Dyrevelfærd er kostbar at måle
Gennem de seneste fem år har 150 forskere fra 13 lande udviklet et fuldstændigt værktøj til at måle i besætninger. EU-projektet, Welfare Quality, afsluttes i januar 2010. Lektor Björn Forkman fra Institut for Produktionsdyr og Heste på KU Life konkluderer, at det godt kan lade sig gøre at måle dyrevelfærden i en besætning ud fra en lang række af parametre vedrørende blandt andet foder, staldforhold, sundhed og adfærd ? hver parameter indeholder en lang række af kriterier, og for hvert kriterium er der en lang række mål.
- Det store problem er, at det tager meget lang tid at undersøge de mange mål. Går man på kompromis med indsatsen ved at bruge mindre tid eller ved at undersøge færre mål, må man også acceptere en lavere sikkerhed i vurderingen i besætningens velfærd, forklarer Björn Forkman.
Blandt forskere, myndigheder og erhverv er der bred enighed om at slå pjalterne og ressourcerne sammen og gøre en fælles indsats for at løse problemerne. De lader sig således ikke afskrække af konklusionerne fra Welfare Quality projektet, hvor det er så kostbart at måle dyrevelfærd, at det nærmest bliver urealistisk. Holdningen er derimod, at det er ok at gå på kompromis og undersøge, om man for eksempel kan bruge allerede eksisterende data fra primærproduktion og slagteri endnu bedre. Derudover er det måske muligt, at epidemiologien kan bruges til at sige noget om dyrenes sundhedstilstand. I dag vurderes et dyrs sundhedstilstand alene på baggrund af, om det spiser, drikker, sover og producerer det, det skal.
Offentlig interesse
Dyrevelfærd er blevet et område, som i høj grad påkalder sig offentlighedens interesse. Området er imidlertid meget komplekst, og dyrevelfærd kan studeres fra mange forskellige udgangspunkter og synsvinkler. Naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora kan alle byde ind med relevante bidrag til forskning i dyrevelfærd.
- Indtil nu har forskning i velfærd hos produktionsdyr særligt fokuseret på at finde ud af, hvilke behov dyrene har, og hvilke konsekvenser det får, når disse behov ikke bliver opfyldt, siger professor Peter Sandø fra KU Life og påpeger, at der kun i begrænset omfang er forsket i, hvordan det i praksis sikres, at de gode intentioner om dyrevelfærd føres ud i livet. Dels mangler der viden om, hvor udbredte problemerne faktisk er; dels mangler der fokusering på incitamenter og på de nødvendige afvejninger, som skal foretages i forhold til økonomi, fødevaresikkerhed og andre relevante hensyn.
Peter Sandø erkender, at der ligger et stort dilemma i, hvem der skal bestemme og hvad god dyrevelfærd er. Er det borgernes, forbrugernes eller politikernes holdning, som skal lægge niveauet? Men uanset hvad, så bør landbruget lytte til signalerne fra det omgivende samfund.
Danske forskere, der arbejder med dyrevelfærd på KU Life, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet, Veterinærinstituttet og Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet, flirter med ideen om at danne et Center for Velfærdsforskning og således blande naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora.
Efterlyser målbar dyrevelfærd
Landbruget, repræsenteret ved Henrik Nygaard fra Dansk Kvæg og direktør Nicolaj Nørgaard fra Videncenter for Svineproduktion, hungrer efter målbar dyrevelfærd.
- Vanskeligheder ved at kvantificere de dyrevelfærdsmæssige gevinster entydigt gør værdidebatten om dyrevelfærd vanskelig for både politikere og forbrugere. I samarbejde med danske universiteter vil vi gerne udarbejde en klar strategi for god velfærd. Vi har et stort behov for at dele viden med forskere inden for dyrevelfærd. Ikke mindst fordi målestokken er mindre eksakt og mere emotionel, er disse diskussioner uvurderlige, siger Nicolaj Nørgaard
Også veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, Jan Mousing, understreger, at det haster med at udvikle indikatorer, som kan sige noget om dyrevelfærden i en besætning. I forbindelse med, at der indføres egenkontrol i større besætninger, vil myndighedernes kontrol bruge endnu mere risikobaseret stikprøvekontrol fremover - altså gå efter de besætninger, hvor der tidligere har været problemer, og i den forbindelse vil der også blive indført objektive velfærdsindikatorer i kontrollen allerede fra 2011.
Arbejdet med at udpege indikatorer er ikke afsluttet endnu, men det tyder på, at dødelighed og medicinforbrug bliver indikatorer hos både kvæg og svin, mens klove indgår i bedømmelsen hos kvæg og skuldersår hos søer.
Én ting er at registrere tal og observationer, men udfordringen er at tolke data og fastsætte grænsen mellem det acceptable og det uacceptable.
Hvornår skal landmanden have et gult kort? De røde kort er der nok ikke så meget tvivl om.
