Det er nu et år siden, landbruget så udkastene til vandplaner med meget konkrete mål for, hvor meget landbrugets belastning af miljøet skal reduceres. De vandmiljøplaner og pesticidhandlingsplaner, som har været styrende for de seneste mange års danske miljøindsats, skal evalueres. Og med udsigt til at EU's vandrammedirektiv træder i kraft, valgte regeringen at lave en samlet plan for de kommende års miljøindsats, som blev samlet i Grøn Vækst.
Irene Wiborg, projektchef i Plan & Miljø på Videncentret for Landbrug, mener, at man i stedet for at vedtage regler, der gælder for hele landbrugsarealet, skal finde de mest sårbare områder og sætte ind med en målrettet indsats der.
Et eksempel er kravene om 10 meter randzoner, der vil føre til, at 2,2 procent af landbrugsarealet skal tages ud af drift. I stedet for at lave en meget generel indsats kan der opnås en bedre miljømæssig effekt ved at gå ind og kigge på forholdene omkring det enkelte vandløb.
Langs visse vandløb vil en randzone på to meter være tilstrækkeligt, mens det langs andre vandløb vil være fornuftigt at etablere 50 eller 100 meter brede randzoner, siger Irene Wiborg i en artikel i februarudgaven af Agrologisk.
- Efterafgrøder er et andet eksempel på et tiltag, som i en vis udstrækning virker, men hvor man får en mindre miljøgevinst, end man kunne opnå ved at sætte målrettet ind med tiltag som eksempelvis mini-vådområder, dyrkning af pil på særligt følsomme områder eller ved simpelthen at tage nogle arealer helt ud af drift, siger hun og tilføjer, at det vil være en bedre løsning – både økonomisk og i forhold til miljøet.
Kritiske politikere
Torben Hansen, der er formand for Dansk Planteproduktion, er kritisk over for udspillet i Grøn Vækst-pakken.
- Datagrundlaget er totalt mangelfuldt. Ålegræsmetoden er ubrugelig. Det har vi også hørt fødevareminister Henrik Høegh sige. Men vi er på rette vej. Dansk Folkeparti har meldt ud, at de mener, at vandplanerne er ugennemtænkte, og oppositionen kritiserer regeringen for manglende faglighed i tiltagene. Det viser, at politikerne nu er begyndt at tænke over nogle af de faglige forhold i planen, siger Torben Hansen.
Samtidig tilføjer han, at han er enig med Irene Wiborg i, at der skal ske en hårdere prioritering af randzoner, mini-vådområder og udtagning af særligt følsomme arealer – med den tilføjelse, at de berørte lodsejere skal have økonomisk kompensation i form af en engangserstatning.
Læs hele artiklen i januar-udgaven af Agrologisk. Bestil abonnement på www.agrar.dk.
