En sammenligning af reglerne for landbrugets anvendelse af gødning mellem EU-lande er interessant, fordi det kan afsløre nogle konkurrencemæssige uligheder. I Danmark er der en lang tradition for, at anvendelsen af såvel handels- som husdyrgødning er underlagt restriktioner, som de fleste landmænd oplever som restriktive, og som resulterer i en udbyttenedgang og øgede omkostninger. En sammenligning lige nu er ekstra aktuelt, fordi der med Grøn Vækst-forliget allerede i kommende dyrkningssæson sker mærkbare stramninger af reglerne, og afhængig af behandlingen af de vandplaner, som lige nu er i høring, kan der ske endog store stramninger i fremtiden. Det skriver Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug i en artikel i januar-udgaven af Agrologisk.
Forskellig fokus
Alle landene i EU er underlagt EU's nitratdirektiv, som i tilsyneladende alle lande undtagen Danmark har været den drivende kraft for udviklingen. I Danmark har hensynet til beskyttelsen af overfladevand i fjorde og kystnære farvande mod iltsvind haft større betydning for lovgivningen end overholdelsen af nitratdirektivet.
Fokus i nitratdirektivet har været at sikre, at drikkevandet (grundvand) ikke indeholder mere end 50 mg nitrat pr. liter. I nitratdirektivet er nævnt en række af de elementer, som kan indgå i "Godt landmandskab" - elementer som udbringningstidspunkter for husdyrgødning, tilførsel af kvælstof i forhold til afgrødens behov, efterafgrøder med videre. Det er de elementer, som vi kender fra den danske lovgivning, og som også går igen i lovgivningen i de fleste andre lande. Men omfanget og restriktionerne er meget forskellige i de enkelte lande.
Fremtidig regulering
Det er tilsyneladende kun i Danmark, at der allerede er sat nye og meget mere vidtgående krav til at reducere kvælstofudvaskningen for at leve op til Vandrammedirektivet. I første omgang er det indtrykket fra de forskellige lande, at Vandrammedirektivet i første omgang ikke vil influere på reglerne for gødningsanvendelsen. De elementer, der indføres i de andre lande for at reducere kvælstofudvaskningen yderligere, er frivillige og ofte baseret på tilskud. Således får man i Sverige og Tyskland typisk et tilskud på cirka 1.000 kroner for at etablere efterafgrøder. I Danmark skal efterafgrødearealet øges fra cirka 180.000 hektar efterafgrøder i dag til cirka 380.000 hektar i efteråret 2012 - vel at mærke uden nogen form for tilskud.
Læs hele artikeln i Januar-udgaven af Agrologisk, som udkommer fredag den 14. januar.
