Når man færdes i for eksempel Øst- og Sydeuropa, kan man opleve "klumper" i strømmen, så lyset skiftevis næsten forsvinder og lyser meget kraftigt.
Det oplever man ikke i Danmark. Det skyldes, at der er anlæg som blandt andet Østermose Bioenergi i Bording i Midtjylland, der står klar til at levere strøm med kort varsel, hvis andre strømkilder svigter.
Og strømmen er vel at mærke grøn, for den produceres på rapsolie.
Fra madolie-produktion til el-produktion
Drivkraften bag denne el-produktion er svineproducent Henning Lauridsen, Ikast, og Finn Grønkjær, som tidligere var værktøjsmager og folkeskolelærer.
De to havde i flere år puslet med forskellige idéer, som i 2006 mundede ud i etablering af et rapsolie-mølleri på Henning Lauridsens gård. Planen var at producere madolie af raps, og det gik planmæssigt. Næsten.
- Kvaliteten var fin, men det var dyrt at markedsføre. Og at være grøn og fattig er ikke specielt attraktivt, siger Henning Lauritsen.
Men i stedet for at opgive rapsolie-eventyret, valgte de at slå et endnu større brød op. Nemlig at etablere et elværk baseret på rapsolie, og i dag står der et 25 megawatt el-værk på Nedre Hestlundvej i Bording, og de to initiativtagere har investeret tæt på 50 millioner kroner i anlægget sammen med Bjarne V. Averhoff, Sunds.
Henning Lauridsen og Bjarne Averhoff sidder i bestyrelsen for Østermose Bioenergi, mens Finn Grønkjær er direktør og eneste fuldtidsansatte. Hans opgave er dagligt at byde ind på levering af reservekraft, handle raps, producere rapsolie og klare bogholderiet - og holde maskineriet klar og en gang imellem starte generatorerne op og producere såkaldt regulerkraft.
Producerede strøm i tre timer i 2010
For det er nemlig ikke hver dag, der sendes strøm fra Bording-anlægget ud i det danske el-net. Så langt fra. I 2010 blev det kun til tre timers el-produktion fra anlægget.
Alligevel hænger det sammen økonomisk, fordi Østermose Bioenergi bliver betalt for at stå klar som reserveanlæg eller som regulerkraftanlæg, som det officielt omtales, fordi det bruges til både op- og nedregulering af strømmen.
Hver morgen byder Østermose Bioenergi sammen med andre reserveanlæg ind til Nord Pool, som er den fælles indkøbsbørs for elselskaberne. Bording-virksomheden byder så ind med den mængde el, man vil stå klar med til en given pris.
- Normalt byder vi ind med flere portioner til forskellige priser, dels for at være sikker på at være med i reservekapaciteten, dels for at prøve at presse prisen op, fortæller Finn Grønkjær.
Senere på dagen åbner Nord Pool for spotmarkedet, og her byder de større kraftvarmeværker ind med den mængde strøm, de ønsker at levere det følgende døgn. Derefter køber Nord Pool strøm ind fra kraftvarmeværkerne ud fra forventet forbrug og ud fra, hvor store mængder el, der kan forventes fra vindmøllerne. Derudover melder Nord Pool ud, hvor stor en reservekapacitet, der bliver brug for, og så ved Østermose Bioenergi, hvor stor en mængde strøm, man skal kunne producere dagen efter.
Fuld produktion i løbet af et kvarter
Om der bliver brug for at producere strømmen, afhænger af, om der sker ændringer i forbruget, eller om uheld medfører, at en el-produktion sætter ud, eller vejrskift ændrer på den mængde vindmølle-strøm, der er til rådighed.
For hvis der sker disse udsving, er der brug for de små hurtigere anlæg. De store el-producenter kan nemlig ikke hurtigt geare op eller ned. Men det kan Østermose Bioenergi.
- Vi skal kunne være oppe på fuld produktion i løbet af et kvarter. Det styres elektronisk, og jeg kan for eksempel starte op hjemme fra privaten, så anlægget ikke behøver være døgnbemandet, siger Finn Grønkjær, der dog har en afløser, så han kan holde fri og ferie uden at skulle stå til rådighed for opstart af elproduktionen.
Østermose Bioenergi A/S har to indtægtskilder - dels for at stå til rådighed , dels for at producere strøm. Derudover sælges der rapskager til foderstofindustrien fra rapsolieproduktionen.
- Hovedindtægtskilden er at stå til rådighed, men det er en god ekstra indtægt også at producere strøm.
Østermose Bioenergi kan på fuld drift i en time producere strøm svarende til cirka 5.000 parcelhuses årsforbrug, og selv om det er yderst sjældent, der er brug for den fulde kapacitet, har det været nødvendigt at have så stor en kapacitet for at kunne komme i betragtning som "regulerkraftanlæg".
Betaler 20-25 øre over noteringen
Det er ikke al raps, der kan bruges til olieproduktionen. Der kræves en meget ren raps, og Østermose Bioenergi betaler da også 20-25 øre over noteringen for at få den bedste kvalitet.
- Vi bruger cirka 350 ton raps om året. Vi har købt noget direkte fra landmænd og noget gennem Vestjysk Andel. Det er vigtigt, at frøende er godt modne, og at der kun er ganske få umodne frø. Raps skal desuden være tørret ned under otte procent vand straks efter høst, så den er lagerfast, fortæller Henning Lauridsen.
På anlægget ved Bording er der lagerplads, så man kan hjemtage et træk ad gangen. Desuden er der lagerplads til den udvundne rapsolie, men den må ikke blive for gammel, hvorfor rapsen presses efterhånden, som der er brug for olien.
Derudover indeholder bygningerne på Nedre Hestlundvej 15 generatorer.
Forbavsende lidt politisk interesse
El-produktionen har endnu ikke været en guldgrube. Det første år i 2007 gav det som forventet et indkøringsunderskud. I 2008 gav det et pænt overskud, men så kom krisen, hvor energibehovet generelt blev reduceret, og mange flere kraftvarmeværker fik kapacitet i overskud og meldte sig som reserveanlæg, så 2009 sluttede i et stort minus.
- I 2010 er forbruget steget, så driften er gået lige op, men der har ikke været penge til investeringer, fortæller Henning Lauridsen og Finn Grønkjær.
De to iværksættere er dog ikke helt tilfredse med situationen, for de må konstatere, at mange af deres konkurrenter på markedet, er virksomheder, der på den ene eller anden måde har fået tilskud til etablering eller drift - eller begge dele.
Det har Bording-firmaet ikke fået, selv om det er fuld ud lige så grøn el, der kommer ud af deres anlæg, som af de andre støttede anlæg.
Henning Lauridsen og Finn Grønkjær har forsøgt at skabe politisk opmærksomhed på dette misforhold.
- Men der har været forbavsende ringe politisk interesse for at se og høre om vort anlæg. Det er trods alt det eneste af sin slags i Danmark, siger Finn Grønkjær.
Primært foderstof-producent
Når Østermose Bioenergi har fået tilladelse til at opføre elværket i landzone, skyldes det, at aktiviteten betragtes som en landbrugsproduktion.
Produktionen består nemlig primært i fremstilling af rapskager til foderstofindustrien, for af tre kg rapsfrø bliver der to kg foderkager og et kg rapsolie, som formelt er et spildprodukt. At rapsolien skal bruges til elproduktion, er i den forbindelse underordnet.
Men hvis Østermose Bioenergi i stedet producerede el på basis af dieselolie, var det blevet betragtet som en industri, og elværket skulle have været placeret inden for byzonen med deraf dyrere etablerings- og driftsomkostninger til følge.
