Resultater fra Island viser, at besætninger med automatisk malkesystem har en højere andel FFA (Free Fatty Acid) i mælken end besætninger med manuel malkning.
Forekomsten af frie fedtsyrer i mælken kan føres tilbage til flere forskellige forhold. Det drejer sig blandt andet om den mekaniske behandling af mælken og nedkølingstiden, men også fodring og malkeintervaller har betydning for andelen af FFA.
Mekanisk behandling af mælken medfører det, man kalder induceret lipolyse (lipolyse=spaltning af fedt), mens de andre faktorer påvirker den spontane lipolyse. Spontan lipolyse defineres på flere måder, men refererer til den lipolyse, der naturligt sker i mælken - ofte måles den i kold mælk, som ikke er yderligere forarbejdet. Når man snakker om spontan lipolyse, gælder det også, at mælken kan have forskellig modtagelighed over for den spontane lipolyse.
Frie fedtsyrer i robotmælk
Problemet med en højere andel frie fedtsyrer er ikke nyt, men man kan sige, at det er blevet reintroduceret med et stigende antal bedrifter, der benytter automatisk malkning.
En hollandsk undersøgelse fra 2004 havde til formål at se nærmere på de egentlige årsager til det højere FFA-indhold i robotmælk. Undersøgelse peger på, at det i højere grad er malkefrekvensen, der har betydning for FFA-indholdet end de tekniske forskellige ved robotmalkning. Mælk fra køer, der er malket med robot og køer, der er malket manuelt tre gange dagligt, havde nemlig tæt ved samme indhold af FFA.
For at undgå høje FFA-niveauer i mælken anbefales det først og fremmest at holde malkeanlæg og robotter ordentligt ved lige og overholde servicetidspunkter. Det er vigtigt at holde øje med, at mælken ikke fryser i køletanken, og utætte mælkeslanger bør skiftes hurtigst muligt. Køer med lav ydelse skal maksimalt malkes to gange i døgnet uanset malkesystem.
Læs mere i Bovilogisk, der udkommer i morgen, fredag den 15. oktober. Abonnement kan bestilles på 7620 7900 eller på www.bovilogisk.dk.
