Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Arla sænker opsigelsesvarsel for økologer til kun en måned
Abonnementsartikel
De økologiske mælkeproducenter kan nu komme ud af deres aftaler med Arla med kun en måneds varsel. Det er kun en måned siden, at Arla sidst skar opsigelsesperioden.
Der bliver drukket mindre økologisk mælk og spist mindre økologisk ost. Det er årsagen til, at Arla vil skære den økologiske mælkeproduktion med 100 millioner kilo om året.
For at få flere økologer til at skrifte til konventionel mælkeproduktion satte Arla i slutningen af januar opsigelsesperioden ned fra 12 til tre måneder. Nu justerer mejeriet igen.
Ifølge Økologisk Nu kan økologiske mælkeproducenter nu komme ud af deres aftale med Arla med kun en måneds varsel. Det sker efter ønske fra de økologiske mælkeproducenter, oplyser Arlas Medlemsservice i en mail til andelshaverne.
- På øko-andelshavermøderne, der blev afholdt i begyndelsen af februar, stod det klart, at nogle andelshavere vil foretrække en endnu kortere tidsfrist for opsigelsen af hensyn til både fodermangel og det økologiske årshjul på gården. Det ønske vil Arla gerne imødekomme. Derfor er det nu muligt at skifte fra økologisk til konventionel produktion med en måneds opsigelse af den økologiske aftale, skriver Arla ifølge Økologisk Nu i mailen.
Arla oplyser, at den forkortede tidsfrist kun kan benyttes frem til den 31. juli 2023. Herefter vil opsigelsesperioden igen være 12 måneder.
Arla kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvor mange andelshavere, der har valgt at skifte fra økologi til konventionel produktion.
Jonas Barfoed, der er pressechef hos Arla, skriver til Maskinbladet, at der stadig foregår mange snakke og rådgivninger mellem Arla og de økologiske producenter.