Mælkekvotesystemet blev indført af EU den 1. april 1984, og i dag - 31 år - efter ophører systemet.

- Enden på mælkekvoternes æra repræsenterer et kapitel, der lukkes i historien om den europæiske mejerisektor. Med enden på mælkekvoterne åbnes et nyt vindue i EU?s mejerisektor - en ny æra uden produktionsbegrænsninger. Sådan skrev EU's landbrugskommissær på Twitter. Men hvad betyder kvoteophøret for de danske mælkeproducenter?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke for alle

Anders Andersen, der er udviklings- og rådgivningschef hos LandboSyd mener, at kvoteophøret reelt ikke er et tema for alle mælkeproducenter. Han skriver blandt andet, at samlet set har EU's mælkeproducenter ikke udnyttet kvoten og reelt er det kun få lande som har været begrænset af systemet de senere år. Det er primært Østrig, Tyskland, Polen, Irland, Luxemburg, Holland, Cypern og Danmark. I kontrast hertil skal nævnes at 14 EU-lande i seneste kvoteår lå mere end 10 procent under deres mælkekvote, herunder blandt andet Finland, Sverige og England.

Handel med kvoter

Ifølge Anders Andersen har den meget liberal regulering af mælkekvoter i Danmark, hvor mælkekvoterne har kunnet handles frit, har været med til at fremme strukturudviklingen i sektoren.

- Men vi må samtidig erkende at det også har drevet prisen op og producenterne har lånt store summer til køb af mælkekvote. Af erhvervets samlede gæld på cirka 360 milliarder kroner kan vi cirka henføre 11 milliarder kroner til investering i mælkekvoter som nu reelt er afskrevet i regnskabet og værdiløs per 1. april 2015, skriver Anders Andersen.

Nye muligheder

Nogle frygter at kvoteophøret vil føre til yderligere pres på mælkeprisen. Men den frygt deler Anders Andersen ikke:

- Når reelt kun få EU-lande opfylder kvoten har en ekstraproduktion i de mest konkurrencedygtige lande i EU ikke nogen væsentlig betydning i prisdannelsen på mælk, skriver han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For fremtidsorienterede danske mælkeproducenter giver kvoteophøret nye muligheder, mener Anders Andersen. Mange danske bedrifter har ledig kapacitet i staldanlæg og arealer som dermed kan udnyttes bedre til mere mælkeproduktion. Rigtig mange danske producenter kan dermed nedbringe deres produktionsomkostning pr. kilo mælk yderligere. Sammenligner man produktionsomkostningerne pr. kilo mælk, er det tydeligt at dygtige danske mælkeproducenter har stærk konkurrencekraft i forhold til kollegerne i andre lande, slutter Anders Andersen.

Seges: Mere fokus

Hos Seges mener man, at lave mælkepriser og rene markedsvilkår uden kvoter kræver mere fokus på produktionen og de øgede udgifter, der er forbundet med at fremstille mere mælk.

- Uden kvoter, men med en lav mælkepris, skal man driftsmæssigt set beregne, om marginalindtægten ved et ekstra kilo mælk er høj nok i forhold til de ekstra omkostninger ved at producere dette. Det vil - nu, hvor markedsvilkårene er tilbage - få øget fokus. Fremover vil priserne svinge ganske betydeligt, og derfor er det afgørende hele tiden at tilpasse produktionen i forhold til markedet. Det gøres ved løbende at vurdere den marginale indtægt ved at producere det sidste kg mælk set i forhold til de marginale omkostninger. På den måde kræver mere frihed mere styring af produktionen, siger chefkonsulent Susanne Clausen til Kvægnyt. Hun tilføjer dog, at den enkelte landmand må vurdere, hvad der er økonomisk bedst for ham.

Stadig begrænsninger

Trods kvoternes ophør peger Susanne Clausen på, at landet langt fra ligger helt åbent.

- Den nye begrænsende faktor vil være miljøforhold, og for mange vil det handle om at producere mest mulig mælk indenfor rammerne af denne. En mulighed her er at erstatte kvier med ekstra køer. Det kan der være god økonomi i. Især når besætningens sundhed og reproduktionseffektivitet er i top, siger Susanne Clausen.