John Deere har fået reddet stormen af under finanskrisen i 2009. Det viser årsregnskabet for den amerikanske koncern.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Deere & Company omsatte i regnskabsåret 2009, som sluttede 31. oktober, for 111,1 milliarder danske kroner, og resultatet landede på 4,68 milliarder kroner.

I forhold til 2008 er overskuddet dog halveret. Faktisk er resultatet 57 procent lavere end i 2008, og John Deere oplevede et fald i omsætningen i 2009 på 19 procent i forhold til 2008-regnskabet.

- Dårligere resultater er aldrig gode nyheder. Men set i lyset af de meget udfordrende finanstider har vi trods det opnået det ottende højeste resultat i John Deeres historie. Det ser vi som noget meget positivt, siger Samuel R. Allen, præsident og øverste boss hos John Deere.

Landbrugssektoren har trods en nedgang i salget hos John Deere på 14 procent stadig givet et pænt driftsresultat, mens entreprenørsektoren gav røde tal hos koncernen.

John Deere ser ud til at blive den største virksomhed målt på omsætning blandt de store maskinproducenter til landbruget i 2009, såfremt Agcos årsregnskab, der ikke er offentliggjort endnu, ikke lander over John Deere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

CNH fremlagde for nyligt sit årsregnskab, der bød på en omsætning på 67,3 milliarder danske kroner. Koncernen kom ud af 2009 med et underskud på lige omkring én milliard danske kroner.