Hver dag sker der i gennemsnit 10 arbejdsulykker inden for landbruget i Danmark. Det har fået Grindsted Landbrugsskole til at invitere helt unge landbrugsinteresserede til sikkerhedskursus. Men det gider de unge ikke. Det skriver P4 Syd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skolen har nemlig kun modtaget tre tilmeldinger fra målgruppen - de 13-16-årige.

- Det ser underligt ud, siger lærer Poul Thomsen, der ærgrer sig over, at der ikke er flere tilmeldte.

- Hvis de kunne lære om sikkerhed allerede nu, vil landbruget også senere blive en mere sikker arbejdsplads, siger han til P4 Syd.