På samme dag som Danske Svineproducenter holdt bankseminar i Fredericia for at fortælle den finansielle sektor om svinebranchens aktuelle udfordringer og fremtidsudsigter, lancerede Enhedslisten på sit sommergruppemøde partiets store valgkampforslag om en halvering af den danske ko- og svinebestand.
Enhedslisten lancerer forslaget som et klimaforslag, hvad det absolut ikke er. Vores husdyrs og store dele af landbrugets CO2-udledning er fra biologiske processer, som indgår i naturlige kredsløb og derfor over tid ikke øger CO2-udledningen.