Uden at gøre andet end at tilsætte en speciel type mælkesyrebakterier til søernes diegivningsfoder, har Jens Michaelsen set en væsentlig forøgelse af fravænningsvægten hos smågrisene og et mindre medicinforbrug hos både søer og pattegrise.
I Jens Michaelsens blå SPF-besætning med 975 årssøer ved Dybvad, har dyrlægerne Kristian Krogh, LVK, og Kirsten Damgaard, Chemvet DK A/S, samt konsulent Lars Winther, Landbonord og Mollerup Mølle undersøgt effekten af ZooLac Feedgrade i diegivningsfoderet på pattegrisenes fravænningsvægt.