Pattegrise skal trænes i at nedbryde korn og protein - ikke mælk. Derfor er mælkepulver ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel for pattegrise og fravænningsfoder.

Er kvaliteten af fravænningsfoder lig med indholdet af mælkepulver? Ikke hvis man spørger firmaet NutriSuin. De reklamerer med pæne pattegrise og fravænningsfoder garanteret fri for mælk og animalske proteiner.

- Vi garanterer, at der ikke er mælk i foderet, for pattegrisene skal være klar til at fordøje og optage klimastaldens foder, så de ikke får diarre og skader på tarmen. Grise, der kun har drukket mælk inden fravænning, har ofte vægttab og problemer med diarre efter fravænning, da de hverken kan æde eller fordøje foderet. Vores fravænningsfoder indeholder ikke nogen former for mælk eller mælkerelaterede indholdsstoffer. Det sikrer, at grisene trænes til at æde og optage store mængder plantebaseret foder allerede inden fravænning, siger Niels Hansen, som er ansvarlig for NutriSuin Danmark. Han forklarer, at 50 procent af alle grise ikke har ædt foder, når de fravænnes, og at det er en af hovedårsagerne til diarre ved fravænning og dårlig vækst i klimastalden.

citat start

50 procent af alle grise har ikke ædt foder når de fravænnes, det er en af årsagerne til diarre og dårlig vækst i klimastalden

citat slut

- Der er større effekt på tilvækst og sundhed i klimastalden ved at lære grisene at æde inden fravænning end ved at øge fravænningsvægten med mælk.

Grisene skal kunne genkende foderet

Fodringskonceptet fra NutriSuin handler om at forberede grisene til at udnytte de råvarer, de vil møde efter fravænning i klimastalden.

- Det hjælper ikke noget, at grisene kun har levet af mælk i farestalden, så bliver de ikke klar til fravænning. Pattegrisene skal lokkes til truget, og de skal lære at æde tidligt for at opnå et højt foderoptag inden fravænning, siger Niels Hansen. Han forklarer at grisene skal kunne genkende foderet i krybben, og de skal have ædt mindst 400 gram foder før fravænning. Det er essentielt for at tarmen kan udvikles, optage næring og at grisen kan udnytte foderet, mener Niels Hansen, der selv har været svineproducent i 25 år. Han har haft travlt, for han starter alle nye kunder op med fodringskonceptet. For et års tid siden introducerede han pattegrisene på Kobbelgaard ved Haderslev til fravænningsfoder uden mælk.

Bruger kun mælk som lokkemad

Roxana Mihoc er leder af farestalden på Kobbelgaard. Hun er begejstret for fodringskonceptet, der giver mindre run på ammesøer og mere runde grise. Hun bruger mælkeblanding den første uge i farestalden, alene for at lokke pattegrisene til truget.

- Jeg bruger kun mælken til at vænne grisene til at gå til krybben. Pattegrisene skal lære at finde interesse for at æde af truget. Mælkeduften og smagen giver de små grise interesse for at finde en belønning i krybben. Det udnytter vi, når vi efter en lille uge skifter over til vådfoderet, der kommer i samme trug, forklarer Roxana Mihoc. Hun har før arbejdet i farestalde, hvor der blev fodret med tørfoder, og hun var ærgerlig over alt det foder, som gik tabt i spalterne. Nu kan hun se, at alt foderet reelt går til grisene, som æder og vokser godt.

- Dødeligheden i farestalden er det sidste års tid faldet og nærmer sig de 10 procent. Det er over 2200 færre døde pattegrise om året, og oven i kommer produktivitetsstigningen i besætningen, supplerer Niels Hansen.

Truget slikkes rent med pandekagedej

Når grisene på Kobbelgaard er seks dage gamle, introduceres de til vådfoder i farestalden. Det kaldes populært pandekagedej, for det ligner og dufter sådan.

- Når det er vådfoder, æder pattegrisene mere, og de vokser hurtigere, siger Roxana Mihoc, mens hun viser, hvordan trugene fyldes op med den fede, flydende masse. Det er foderet Presuin, som er blandet op med 55 procent vand.

- Med vådfoder i truget kan vi kontrollere, at grisene rent faktisk æder og ikke bare leger med maden. De skal selv spise op, og det gør de, og vi behøver ikke at vaske krybber. De slikker truget rent to gange i døgnet. Der er måske kun to eller tre skåle, der skal vaskes rene hver dag, fortæller Roxana Mihoc. Hun sørger for at give pattegrisene pandekagedej om morgenen og igen klokken 13.

Søerne passer flere grise

Produktiviteten i farestalden er steget fra 34 til 38 grise pr. årsso efter opstart med det nye fodringskoncept. Søernes egen-fravænning er steget fra 11,2 til 13,5 grise pr. årsso. Det betyder, at der nu laves langt færre ammesøer, og dermed falder forbruget af sofoder. Besætningens foderforbrug er faldet med 3,6 foderenheder sofoder pr. fravænnet gris. Når søerne passer flere grise, er de kortere tid i farestalden og bruger derfor mindre foder. Besparelsen betaler næsten i sig selv omkostningen til fodringskonceptet, forklarer en begejstret Niels Hansen.

{% quote: 1 %}

En anden arbejdsgang i farestalden

Der er ingen tvivl om, at fodring med vådfoder i farestalden er lidt mere tidskrævende i indkøringsfasen end at smide en skovlfuld piller i truget til pattegrisene. Men udnyttelsen og effekten, mener både Roxana Mihoc og Niels Hansen, er langt bedre.

- Det har hjulpet på resultaterne. Egen-fravænningen er steget fra 11,2 til nu 13,5, og der er ikke så mange små grise mere. Vådfoder giver lidt mere arbejde, men det er det værd, siger Roxana Mihoc. Hun lægger typisk 14 til 16 grise til søerne. De største grise kommer til nogle gode ammesøer, og de mindste lægges til førstelægssøer.

- Vores fodringskoncept har gjort, at der kan lægges ekstra grise til søerne, for vi sikrer os, at de får lært at supplere mælken med foder. Grisene vokser hurtigere og har nemmere ved at komme i gang med at spise efter fravænning. Desuden viser det sig, at der bliver sparet tid på at lave amme- og opsamlings-søer. Når dette regnes med, er det totale tidsforbrug mindre end før, siger Niels Hansen. Han forklarer, at de, der passer klimastalden, bestemt ikke klager, efter at pattegrisene bliver spist af med pandekagedej.

Merværdi på 30 kroner pr gris

- I klimastalden sælges grisene nu et kg tungere, og der bruges ikke længere den dyre præstarter for at få grisene i gang. Samtidigt kan grisene startes på automatisk vådfodring en uge før. Diarre i farestald og klimastald er ved at forsvinde, da grisene nu har gang i fordøjelse og foderoptag inden fravænning, forklarer Niels Hansen. Grisene i klimastalden startes nu op på en blanding, der er én til to kroner billigere pr. kg.

- Regner vi forbedringen ud pr. gris, er der skabt en merværdi pr. gris på cirka 30 kroner. Udstyret til at fodre med er leveret af NutriSuin og er indeholdt i prisen pr. gris. Der er således ikke foretaget andre investeringer end at købe fodertrug til farestalden. Selvom der fravænnes flere grise fra soholdet, er der stadig god plads i klimastalden, da grisene her vokser 50 gram mere pr. dag, hvilket er det, vi typisk ser i de besætninger, der kører på vores koncept, siger Niels Hansen.

Starter med blanding to i klimastalden

Ejer af Kobbelgaard, Gustav Jessen, vil helst ikke blande sig for meget i, hvad der foregår i farestalden. Så længe det går godt. Han har stor tillid til Roxana og Niels´ samarbejde om fodringen, og på den samlede økonomi kan han se forskel.

- Jeg er hjemmeblander, og vi har bøvlet meget med diarre både i farestald og klimastald. Vi har forsøgt at lave en god blanding et (præstarter) med mælkepulver og blodplasma. Det hjalp lidt, men det var dyrt. Efter, vi har kørt det nye vådfoder-koncept ind, kan vi nu spare den dyre præstarter. Nu starter vi på blanding to i klimastalden. Kun de mindste 10 procent får blanding et, forklarer Gustav Jessen. Han er sikker på, at det er foderet i farestalden, der har gjort udslaget. Han kan se de flotte, runde basser, der bliver leveret til klimastalden, og de går lige i foderet og vokser fra dag et.

25.000 søer er med i konceptet

NutriSuin produceres på et mindre mølleri i Holland og indeholder hverken GMO, animalsk protein eller mælk. Proteinniveauet holdes oppe af fermenteret protein og vegetabilske proteiner. Opblandet har foderet næsten 50 procent tørstof og en pH på fire. Firmaet leverer fodringsmaskineri, foder og service/træning. Landmanden skal ikke investere i dyrt udstyr.

- Vi kan levere en lang billigere løsning pr. gris end mælkeanlæg og med mere målrettet effekt på grisene efter fravænning. Det er en anden arbejdsgang, men man kan gøre en masse ting samtidig med at man kommer rundt med fodervognen. Det føles besværligt den første tid, men når resultaterne begynder at komme, så er arbejdet godt givet ud, siger Niels Hansen. Han fremhæver, at kun ved ikke at ødelægge grisenes tarme, kan zinkkurven knækkes.

- Hidtil har man troet, at man skåner grisene, ved at fodre dem med en masse mælk. Det mener vi ikke er løsningen. Løsningen er at træne grisene i at æde og fordøje foder inden fravænning, så de kan klare sig uden mælk. At fravænne er jo netop at vænne grise fra soens mælk og over på foder, slår Niels Hansen fast. Han har nu 25.000 søer, som kører med dette fodringskoncept.

{% article: ERROR %}