En stor undersøgelse på Silkeborg Sygehus' universitetsklinik, med et kosttilskud bestående af fermenteret raps, tang og mælkesyrebakterier, skal undersøge om patienter med inflammatoriske sygdomme, som for eksempel psoriasis- og rygsøjlegigt samt tarmsygdomme, kan have gavn af kosttilskud sammen med deres medicinske behandling
Et igangværende forsøg med kosttilskud bestående af fermenteret raps, tang og mælkesyrebakterier på Silkeborg Sygehus' universitetsklinik skal vise, om betændelsestilstand i tarme hos gigt- og tarmpatienter kan mindskes. Bag undersøgelsen står to overlæger, hvor den ene læge selv har psoriasisgigt og for fire år siden på sig selv testede et fodertilskud, som blev produceret af Fermentation Experts og anvendt i forsøg som fodertilskud til blandt andet søer, smågrise og høns. Læs mere om det i Hyo.
- Jeg har været i gigtbehandling i over 20 år og i mine blodprøver kunne jeg se, at jeg på trods af optimal gigtbehandling havde forhøjede inflammations-parametre. I sommeren 2015 testede jeg fodertilskuddet på mig selv og kort tid efter viste mine blodprøver, at mine inflammatoriske parametre var faldet til samme lave niveau, som ses hos en person uden psoriasisagtigt, beretter Jan Alexander Villadsen, overlæge i Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg.
Han var stærkt overrasket over resultatet, stoppede med at tage tilskuddet, og tog atter blodprøver, hvor der nu igen kunne spores inflammation. Han gentog eksperimentet fire gange på sig selv med samme resultat, og fik dermed den første indikation for, at en blanding af fermenteret raps, tang og mælkesyrebakterier kan have mærkbar og målelig effekt på betændelsestilstande i menneskekroppen.
- På den måde blev mine egne personlige observationer afsættet til en protokol til det projekt, der skal vise om der er generel videnskabelig evidens for virkningen, fortæller Jan Alexander Villadsen.
Efterfølgende er opskriften på fodertilskuddet i modificeret form, blevet anvendt til fremstilling af et kosttilskud til mennesker og undersøgelsen i Silkeborg.
Tang for sundhed
Frem til august 2020 deltager op til 60 tarm- og gigtpatienter i studiet, hvor de i perioder af otte uger enten først indtager det særlige kosttilskud bestående af fermenteret raps, tang og mælkesyrebakterier og derefter et kosttilskud udelukkende bestående af plantefibre. Der er tale om et dobbeltblindet studie, så hverken patienter eller læger ved, om patienterne først har fået det ene eller det andet kosttilskud, før forsøget er afsluttet. Alle patienter modtager begge kosttilskud, men i forskellig rækkefølge.
- Kosttilskuddet der gives til patienterne, rummer både et probiotika, som er levende mikroorganismer samt et præbiotika, der hjælper med gode vækstvilkår for gode bakterier i tarmen og optagelse af næring i tarmen. Konkret er der tale om fermenteret raps, tang og fire forskellige mælkesyrebakterier, forklarer Jan Alexander Villadsen.
Tangen i blandingen er særlig interessant, fordi den indeholder specielle bakterier på overfladen, og sukkermolekyler, som måske kan gavne tarmfloraen og derved bedre denne.
- Det bedste bevis for at tang kan have gavnlig effekt får man ved at se til Japan, som har verdens højeste levealder og at de fleste japanere er slanke. Det hænger i høj grad sammen med kosten og mikrobiomet hos japanerne, siger Jan Alexander Villadsen.
Ved at spise tang har det vist sig, at nogle tarmbakterier hos japanerne har lånt gener fra havbakterier, som nu giver japanerne mulighed for at fordøje de specielle kulhydrater, som findes i tang.
Bakterier beskytter
For knap 10 år siden blev det vist, at en stor mangfoldighed i tarmes bakteriestammer, det såkaldte mikrobiom i tarmen, giver mindre risiko for, at sygdomsfremkaldende bakterier kan vandre over tarmbarrieren. Med andre ord vil en sund og mangfoldig tarmflora betyde mindre risiko for at skadelige bakterier, svampe og virus kan slå sig ned eller skabe sygelige tilstande i krop eller tarm. Læs mere om det i Hyo.
- Når man ser på, hvad der giver en betændelsestilstand, så finder man hos for eksempel gigt- og tarmpatienter færre bakteriestammer end hos raske og nogle gange findes også specielle bakteriestammer i større mængde end hos raske.
- Bakteriestammerne er med til at nedbryde vores føde til for eksempel fedt og kulhydrater, men de er også med til at danne vigtige signalstoffer i tarmen. De kommunikerer på den måde med tarmens slimhinde, der danner et slimlag i tarmen, som er den vigtigste barrierer for, at der ikke kommer patogener ind i vores krop, fortæller Jan Alexander Villadsen.
Har man færre bakteriestammer, er der tilsyneladende større risiko for en såkaldt dysbiose som potentielt kan udløse en betændelsestilstand i tarmen og samtidigt, at der opstår områder i tarmen uden det beskyttende slimlag. Her kan uønskede bakterier invadere kroppen og skabe yderligere betændelse og en ond cirkel med inflammation i tarmen er skabt.
Resultater i 2020
Projektet afsluttes i august 2020, så det er først herefter, at der begynder at komme resultater og konklusioner ud i offentligheden. Hvis de første resultater viser, hvad man håber og tror på er der allerede nu taget ekstra blodprøver fra til supplerende undersøgelser.
- Jeg er sikker på, at vi har en supergod undersøgelsesprotokol, som kan give resultater med dette projekt. Nogle patienter fortæller mig for eksempel, at nu er de endelig begyndt at få normal afføring, men om dette holder og de endelige konklusioner, må vi vente med til vi har afsluttet projektet, understreger Jan Alexander Villadsen.
Selvom resultaterne forhåbentlig viser, at der er en effekt af at tage kosttilskuddet, er det vigtigt stadig at bevare realismen, vurderer han.
- Med forsøget får vi at se, om folk føler sig mindre syge, mindre trætte og at de derved får færre smerter og om vi i blod- og afføringsprøver kan påvise en biokemisk og mikrobiologisk effekt. Men præ- og probiotika vil altid kun være et supplement til medicin, men absolut en vigtig del, der måske vil kunne gøre en forskel, siger Jan Alexander Villadsen.
Læs mere om hvordan svineproducenterne bruger fermenteret foder i Hyo.
