Åbenhed om landbruget, udvikling og optimering af bedriften er i højsædet for Mette Mikkelsen, der driver Havdal Gårdmejeri i Søften. Hun har samtidig øje for en klimavenlig produktion.
Mette Mikkelsen, 28 år, er ansat hos sine forældre, Jørn og Bente Mikkelsen, der driver gården Havdal på Stenhøjvej 4 i Søften lidt uden for Aarhus med 100 jerseykøer plus opdræt.