På Kirkerud gård i Spydeberg i Østfold er sidste hånd ved at blive lagt på planlægningen af et nybyggeri hos Randi Iren Liverud og Erlend Teig. Her skal Gråkjær bygge en ny stald og et gårdmejeri på i alt 1.300 kvadratmeter med plads til 58 malkekøer og med indendørsmekanisering leveret af Felleskjøpet og DeLaval.

Randi Iren Liverud har altid vidst, at hun skulle overtage gården, og hun har haft et stort ønske om at kunne udnytte og bearbejde råvarerne fra gården, og hun har derfor gennemført flere kurser i regi af Norsk Gardsost sammen med Hege Garsegg som skal være med til at drive gårdmejeriet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Mælk er en fantastisk råvare - tænk, hvor mange flotte produkter man kan lave. Det er også et faktum, at der ikke findes andre gårdmejerier i Østfold - derfor er jeg optaget af at holde denne kultur levende i fremtiden, siger Randi Iren Liverud.

Nu er planen at bygge den nye stald, og fokus nummer et bliver at komme i gang med mælkeproduktioen med top mælkekvalitet, for derefter at begynde på forarbejdningen stille og roligt. Flødeost, salatost, faste og halvfaste oste, cremefraiche og yoghurt kan blive nogle af fremtidens produkter.

Moderne løsninger

Randi Iren Liverud og Erlend Teig overtog gården efter Randis forældre; Bente og Anton Liverud i 2012 og allerede før overtagelsen af gården stod det klart, at det var mælkeproduktion, som skulle være fremtiden på Liverud.

Den gamle stald blev bygget i 1928 med en renovering i 1981, da Anton Liverud overtog gården, men nu er stalden klar til en udskiftning. De første planer gik på at udvide og modernisere den gamle stald, men til sidst kom Randi Iren Liverud og Erlend Teig frem til, at de ville bygge helt nyt. Den nye stald, som skal bygges et stenkast fra gården, vil få de mest moderne løsningerne - både hvad gælder malking, fodring og gødningshåndtering.

Det at bygge en stald er en ting, men når der i tilknytning til stalden, skal bygges produktionsanlæg med gårdmejeri og gårdsbutik, er der meget at tage hensyn til, ikke mindst hygiejneaspektet med urene og rene zoner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Planlægningen har taget tid

Randi Iren Liverud og Erlend Teig har besøgt mange tilsvarende anlæg i Norge, blandt andet har de været hos Tingvollost og Derinngarden på Møre og Eiker Gardsysteri, hvor der laves gårdoste, og fået mange gode ideer og input. Det var efter besøget hos Anne Marie Sando på Eiker Gardsysteri, hvor den endelige beslutning om at gennemføre projektet blev taget. Her blev de også varslet om, at det kommer til at blive benhårdt og meget arbejde.

Norsk Gardsost har været med og givet indspark til planlægningen af osteriet og fødevaretilsynet vil få de endelige tegninger til gennemsyn og udtalelse, før byggeriet igangsættes.

Flere leverandører har været med til at afgive tilbud, men det at have en tryg og solid leverandør med velkendte og gode produkter og løsninger har været vigtig for parret. Gråkjær havde en lidt anderledes løsning, som Randi Iren Liverud og Erlend Teig kunne lide, og det nye BCS-huldvurderingssystem fra DeLaval var vigtig i beslutningsfasen. At Felleskjøpet og DeLaval har et godt serviceniveau var også vigtigt. Randi Iren Liverud roser Gråkjær og Felleskjøpet for, at de har været så tålmodige i planlægningsprocessen, som har taget halvandet år.

Vegard Schanche har vært en god sparringspartner for at komme frem til de bedste løsninger. Der er blevet lavet mange ændringer i planerne undervejs, men nu er de endelige plantegninger klar til godkendelse.

Bygges i træ

Stalden og osteriet hos Randi Iren Liverud og Erlend Teig bygges i træ. Det bygges med limtræ bærekonstruktion og trævægge. Taget bliver bygget på pladsen, og der skal bruges profilerede stålplader, med tagstensprofil, som ydertag og indvendigt med Gråkjær-træbetonplader. Denne tagløsning giver en rigtig god akustik i bygningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Osteridelen bygges med trævægge og spær, som er forberedt til opholdsrum på anden etage. Osteridelen indeholder butik, osteri, modningsrum, kølerum, lager og sanitære faciliteter. For Gråkjær er det en spændende opgave med lidt andre krav og behov end det, de normalt arbejder med indenfor landbrugsbyggeri. Målet er indflytning i nybyggeriet første halvår i 2018.

I dag har Randi Iren Liverud en deltidsstilling i Felleskjøpet foruden at drive gården. Erlend Teig arbejder i en 60 procents stilling som energimontør i Intratek. Drømmen er, at gården i fremtiden skal kunne blive en 100 procents arbejdsplads for begge to.

lib