For at nedbringe kvælstofudledningen er danske landmænd i år mødt af et ambitiøst krav om etablering af efterafgrøder. Erhvervet har ad frivillighedens vej leveret næsten det fulde areal, og nu skal den resterende indsats sikres.

Landbrugsstyrelsen er nu færdig med at vurdere den frivillige ansøgningsrunde for efterafgrøder i den målrettede regulering for 2020, og de danske landmænd har leveret et flot resultat, skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse. Landmændene har i alt ansøgt om cirka 370.000 hektar efterafgrøder, kravet var cirka 373.000 hektar.

- Det er en flot indsats som landbruget har leveret, og den vil jeg gerne kvittere for. Kvælstofudledningen skal ned i Danmark, og den tidligere regering efterlod en regning til miljøet med landbrugspakken. Derfor er det dejligt at se, at landbruget har taget udfordringen op, siger fødevareminister Mogens Jensen.

Indsatsen på de 373.000 hektar er et resultat af en politisk aftale mellem regeringen, støttepartierne og Alternativet fra november 2019, hvor en række krav om reduktion af kvælstof blev fremrykket fra 2021 til 2020. Fremrykningen skal sikre en reduktion på cirka 3.500 tons kvælstof i år.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Krav om obligatoriske efterafgrøder

I Danmark er der 80 såkaldte kystvandoplande med et kvælstofindsatsbehov, og det er i de områder, hvor de målrettede efterafgrøder skal sås. I nogle områder er der søgt til mere, end der er behov for, mens der i 28 områder er ansøgt om for lidt.

I alt mangler der knap 12.500 hektar for at nå i mål, og som landbruget nu bliver pålagt at etablere.

De resterende efterafgrøder skal udlægges i bestemte områder, hvor der ikke er ansøgt om nok frivillige efterafgrøder til at opfylde behovet. De 12.500 hektar svarer kun til 3,5 procent af det samlede indsatsbehov, men de er afgørende.

- Regeringen har høje ambitioner på miljøets og klimaets vegne. Derfor kan vi ikke gå på kompromis med, hvor mange hektar efterafgrøder og andre virkemidler, vi skal etablere. Det er nødvendigt for at passe på vores vandmiljø. Derudover er det godt for vores klima, fordi vi udleder færre drivhusgasser, siger Mogens Jensen.

Den målrettede kvælstofregulering skal bidrage til, at der ikke sker en stor udledning af kvælstof fra landbruget til vores vandmiljø, og at tilstanden i vores vandmiljø bliver forbedret, skriver Landbrugsstyrelsen i pressemeddelelsen.

Den målrettede kvælstofregulering har også en god klimaeffekt, fordi efterafgrøder, kvotereduktion og andre alternativer reducerer drivhusgasudledningerne fra landbruget og binder CO2 fra atmosfæren i jorden.

Landbrugsstyrelsen vil hurtigst muligt offentliggøre de detaljerede oplysninger om, hvor kravet om obligatoriske efterafgrøder præcist vil blive indført, samt andre relevante oplysninger til de berørte landmænd. Allerede nu ligger det fast, at landmænd, der har ansøgt om efterafgrøder eller alternativer i den frivillige runde, friholdes helt eller delvist.