Ifølge Jyske Markets forsøger landmænd i amerikanske Midtvesten at komme i gang med forårsarbejdet med såning af majs og soja, udfordres mange af fortsat snedække, som senere giver risiko for oversvømmelser når det smelter. Med allerede våde jordbundsforhold samt oversømmede floder og vandløb, vil det bidrage til yderligere at komplicere og forsinke forårsarbejdet.

Således skriver Jyske Markets i dagens afgrødekommentar:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Trods udfordringerne er det svært at spore de store prispositive bevægelser i markedet i øjeblikket. Vårhveden som burde lukrere på oversvømmelserne presses af udsigten til større canadiske lagre. Majsen holder sig uændret på baggrund af større amerikanske slutlagre for indeværende sæson, og sojakomplekset er gået helt i dvale, mens der afventes nyt om en handelsaftale mellem USA og Kina. Dertil meldes der om gode sojaudbytter i det centrale Argentina, som ifølge Cordonnier ventes at kompensere for lavere udbytter i de mere sydvestlige egne. På den baggrund hævede Michael Cordonnier i går forventninger til den argentinske sojaproduktion til 55 mio. tons, en lille opjustering på 1 mio. tons fra tidligere. Vinterhveden i Chicago måtte i går også indkassere prisfald og her i den tidlige handel fortsætter den negative stemning efter de amerikanske hvedekonditioner efter luk blev offentliggjort og viste fremskridt i forhold til sidste uge på 4 procentpoint til 60 procent i kategorien god/meget god.