Skinnerup Maskinstation og Pomi har skabt en revolutionerende teknologi til sikker og hurtig halmtransport.

I høsten går alting ofte over stok og sten. Høstarbejdet regnes i minutter frem for timer, og på ét område har man i mange år døjet med en stressende tidsfaktor: Fortøjning og sikring af halmlæssene.

Det kan meget vel nu være fortid, da et samarbejde mellem Skinnerup Maskinstation og den danske producent af udstyr til halm, Pomi, har skabt en revolutionerende teknologi til netop halmtransport.

Jeg er rigtig godt tilfreds med den endelig løsning. Den er meget enkelt, og det gør jo systemet bliver væsentligt billigere.

- Jens Kirk, medindehaver Skinnerup Maskinstation

rich-media-1
To hydrauliske cylindre i hver ende af vogntoget sørger for at rulle presenningen over halmen og stramme det til.

Ligesom en overdækning til en presennings-tiptrailer til lastbiler, så går konceptet ud på, at en presenning hydraulisk rulles rundt om halmlæsset på enten lastbilen med halmtrailer eller traktoren med halmvognen.

- Det er både hurtigere end suringsbånd, det er mere sikkert sammenlignet med at lægge et net på vogntoget, det er sviner ikke på landevejen også sparer det faktisk også brændstof, fortæller Jens Kirk, medindehaver af Skinnerup Maskinstation og én af drivkræfterne bag konceptet, som indtil videre har fået navnet 'Roll-On'.

Enkelt system

- Man får jo ideen til at forbedre ting, når man i mange år har irriteret sig over, at noget tager for lang tid, og burde kunne gøres mere snildt, fortæller Jens Kirk om baggrunden for projektet.

Han fortæller, at ideen har været flere år undervejs, men det først er i 2019, at de første skæringer og svejsninger begyndte.

- Vi begyndte med et simpelt system med en hydraulisk cylindre i hver ende af halmtrækket, som skulle have fat i presenningen og trække den over halmlæsset i ét træk. Det viste sig dog, at være en større opgave end først antaget, da det kræver en ret speciel geometrisk udformning af den bane, som det hydrauliske stempel skal køre i, fortæller Poul Mikkelsen, indehaver af Pomi, som sammen med Jens Kirk har udviklet Roll-On-konceptet.

rich-media-2
Presenningens ruller ligges under ladet, når presenningen er rullet på. Omvendt er der også plads til at rullerne med presenningen er placeret her, når ladet er tomt.

Man gik derefter over til at lave en gearkasse, som kunne trække armene til presenningen rundt om halmlæsset, hvorefter man forsøgte sig med et form for wirehejs, inden man til sidste gik tilbage til en geometrisk udformning af den bane, som den hydrauliske stempel skulle kunne køre i.

- Jeg er rigtig godt tilfreds med den endelig løsning. Den er meget enkelt, og det gør jo systemet bliver væsentligt billigere, fortæller Jens Kirk.

Spare tid

Roll-On har officiel premiere på Roskilde Dyrskue, hvor det første eksemplar kan nærstuderes på en lastbilanhænger, som er en del af et modul-vogntog.

- Den første version her har plads til 12 bigballer, men planen er naturligvis, at teknologien både kan bruges på sættevogne og store halmvogne med flere baller på, fortæller Poul Mikkelsen, mens han demonstrerer hvor hurtigt det går med at lægge presenningen på, og afmonterer den igen.

rich-media-3
Poul Mikkelsen ved det hydrauliske stempel, som har en hel specielt geometri.

- Tidsfaktoren er også det mest centrale område med dette koncept. Målet er at nedbringe den tid, som bruges på læsning og aflæsning af lasten, og det er lykkes rigtig godt her, påpeger Jens Kirk.

At halmlæsset både fastgøres og afskærmes for spild på denne måde betyder blandt andet, at man slipper helt for suringsbånd.

- Faktisk er denne metode mere sikker at benytte, da presenningen har en brudstyrke på 900 gram pr. kvadratmeter, og med en trækstyrke på 4.200 newton i fem centimeters bredde, svarer det til, at det kan holde 55 ton i det aktuelle eksempel med 12 bigballer. Sammenlignet med suringsbånd, som holder fem ton pr. bånd, og der skal benyttes tre bånd til at holde de 12 baller, så holder presenningen næsten tre gange så godt på lasten, påpeger Jens Kirk.

Der er lavet nogle beregninger, som viser, at det mindst tager 10 til 15 minutter at smide stropper over halmlæsset, og efterfølgende spænde dem fast. Det tager ligeså lang tid, når læsset skal af igen, og skal der også lægges net på, så kan det tage op imod den dobbelte tid.

Ved en leverance på 10.000 bigballer årligt, kan der dermed spares 30.000 kroner i løn omkostninger.

Mindre brændstofforbrug

Foruden en besparelse på lønomkostninger, så forventer man også et laverer brændstofforbrug ved brug af Roll-On.

- De glatte overfalder på siden af lastbilen samt over den, betyder meget på vindmodstanden, fortæller Jens Kirk.

Sættes besparelsen til blot fem procent giver det en årlig besparelse på 10.000 baller på 6.000 kroner, ved en afstand på 50 kilometer til aftager, når der køres tre kilometer på en liter brændstof, og en brændstofpris på otte kroner pr. liter.

Dertil kommer det mindre svineri, som Roll-On giver.

- Der er ikke noget, som er mere irriterende end at kører bag en halmtransport og se hvordan halmen danser ud over alt. Det undgås helt med denne teknologi.

Holdes stramt

Det hydrauliske stempel, som sørger for at trække presenningen med rundt er styret af to manuelle fjernventiler.

- Først trækkes presenningen ud, derefter rulles presenningen op over halmlæsset, og her køres funktionen sammen med armen som følger halmlæsset rundt, fortæller Poul Mikkelsen, som påpeger, at de to funktioner kører sammen i én ventil, for at sikre en ordentligt fastspænding af ballerne:

- Når presenningen skal på læsset, så prioriteres cylinderen først, og derefter rulningen. På den måde sikre man at presenningen holdes stramt hele vejen rundt. Omvendt er det modsat rækkefølge, når presenningen skal foldes sammen, da man her sikre sig, at presenningen rulles ordentligt sammen, inden den trækkes helt af halm læsset.

Den specielle geometrisk udformning af cylinderens bane gør det muligt at trække presenningen hele 280 grader rundt om halmlæsset.

rich-media-4
Hydraulikanlægget til presenningen er ret enkelt og kræver blot 15 liter i minuttet fra lastbilen eller traktoren.

- Det hele kræver blot 15 liter hydraulikolie i minuttet, og det kan alle lastbiler og traktorer vist leverer, men vi vil også tilbyde en elektrisk løsning til systemet, fortæller Poul Mikkelsen.

Når ladet på tomt, så opbevares presenningen under ladet på den rulle, som sørger for at trække presenningen over lasten. Hos Pomi har man allerede lavet det første lad, som har forhøjet ladsider.

- På den måde er det lettere at sætte halmballerne af, og der er samtidigt god plads til at opbevare presenningen, når ladet er tomt.

rich-media-5
Her ses et lad til en lastbil, som har forhøjet sider. Det betyder, at halmen lettere kan stilles på ladet, og samtidigt giver det god plads til rullen med presenningen under ladet, når ladet er tomt.