Lyt til artiklen:

Arla vil have tusindvis af mælkekasser tilbage

00:00
Hastighed: ???x
01:35

Arla skriver i en pressemeddelelse, at man nu forsøger at få fat i mange af de mælkekasser, der hvert år forsvinder. Det er nemlig dyrt for både miljøet og for landmændenes pengepung, når mælkekasserne ikke vender hjem til Arla efter en mælkeleverance.

- Vi ved, at danskerne er glade for vores mælkekasser, da vi tit støder på dem rundt omkring i gadebilledet. Desværre er det bare rigtigt dyrt for miljøet, når kasserne ikke kommer med retur, efter vi har leveret mælk. For det betyder, at vi må producere cirka 300.000 ekstra kasser hvert år for at erstatte slidte og forsvundne kasser. Det svarer til 825 tons CO2e, som vi ellers kunne have sparet miljøet for, siger Bo Svane, logistikdirektør i Arla, og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Samtidigt bliver mælkekasserne ofte brugt på legepladsen i daginstitutioner og i skolegårde. Men de er desværre ikke sikre at lege med, da de er designet til at levere mælk og ikke sikkerhedsgodkendt som legetøj. Det er jeg sikker på, at mange danskere ikke ved, når de beholder en kasse til leg i ny og næ.

Som en del af indsamlingen er Arla derfor i dialog med de danske institutioner, og hvis du selv ligger inde med mælkekasser, kan de afleveres i alle landets supermarkeder. Så tager Arlas chauffører dem med, næste gang de leverer mælk. For hver indsamlede mælkekasse donerer Arla 5 kroner til Arla Fondens MADlejr, der underviser danske 6. og 7. klasses elever i sund mad og bæredygtighed.