Nyt studie: Er halm til biogas et effektivt klimavirkemiddel?

Er det godt for klimaet at bruge mere halm til biogas? Er det bedre at bruge det som brændsel i et kraftvarmeværk? Eller skal halmen snittes og pløjes ned i marken for at lagre kulstoffet der?

Det er nogle af de spørgsmål, som er belyst i INBIOM-projektet "Halm til biogas - Erfaringer og klima-aspekter", der er gennemført i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut.

Det skriver Food & Bio Cluster Denmark i en pressemeddelelse.

Formålet med projektet var at forbedre grundlaget for at kunne designe forskellige udviklingsveje for fremtidig brug af halm.

I projektet opstilles tre scenarier for anvendelse af halm til biogas:

- Ensilering af fugtig halm i stakke.

- Mekanisk forbehandling og lang opholdstid i biogasreaktoren.

- Pyrolyse af frasepareret tørstof fra afgasset biomasse og udbringning af biochar på mark.

Positiv klimaeffekt i alle scenarier

Udledningen af drivhusgasser er opgjort for hvert led i halmforsyningskæden - fra bjergning af halmen i marken, til håndteringen af den afgassede biomasse efter biogasanlægget.

I hvert scenarie er der lavet en beregning af den samlede drivhusgasudledning, med og uden biogasproduktion.

Resultaterne viser en positiv klimaeffekt i alle tre scenarier, hvor halmen anvendes til biogas, sammenlignet med de valgte referencescenarier, hvor halmen anvendes til andre formål.

Det bidrager væsentligt til den positive klimaeffekt, at halmen gør det muligt at få mere gylle behandlet på biogasanlæg. Uden halm vil det nemlig ikke være rentabelt at udnytte så meget gylle til biogasproduktion, og når gylle udnyttes til biogas, opnås der en væsentlig reduktion i drivhusgasudledningen fra lagring af gylle.