Kontaktperson til netværket 'Ulvens Naboer - Folk, dyr og natur', Erik Poulsen påpeger problemerne med ulven i det vestjyske i dette debatindlæg.

Angreb på tre vestjyske fårebesætninger den seneste uges tid har i alt kostet 40 år livet. Flest i en massakre bag velfungerende, ulvesikret hegn hos en stor, professionel besætning, der blandt andet plejer sårbare arealer for Naturstyrelsen i hjertet af ulvezonen. Men også en bevaringsværdig besætning med fåreavlens pendant til guldhornene - Hulsig-får der nedstammer fra landets sidste fritlevende klitfår - og en ung mands hobbybesætning er ramt. I begge tilfælde uden for den vestjyske ulvezone.

Fælles for de tre angreb er, at fåreavlerne står magtesløse tilbage, hvis ulven vender tilbage. Nødvendigheden af en bedre og mere fleksibel ulveforvaltning både her i landet og resten af EU ses tydeligt ved fredagens massakre på naturplejefårene på Vind Hede. Her er fåreavleren, der de seneste år har mistet langt over 250 får og lam, stillet i et helt urimeligt dilemma, hvis han skal have mulighed for at opnå en reguleringstilladelse på problemulv.

Selv efter at 31 får på én gang er dræbt eller skambidt bag velfungerende, ulvesikret hegn, som Naturstyrelsen havde forhåndsgodkendt for nyligt efter professionelt hegnstjek, kan der ikke efter de nuværende regler reguleres problemulv, før den igen har angrebet samme sted.

rich-media-1
Foto fra fredagens angreb på Vind Hede.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det betyder med andre ord, at fåreavleren skulle have ladet de resterende, skræmte får gå i folden og vente på, at endnu flere får døde. Først da ville der være tale om 'gentagne angreb' - og der kunne måske udstedes en reguleringstilladelse af Miljøstyrelsen. Skulle den have en reel effekt, skulle fårene så stadigt gå i de berørte folde og være lokkemad til et tredje angreb.

Det er på alle måder langt ude i skoven, og fåreavleren har da også af dyreetiske årsager fjernet resten af fårene fra området allerede samme dag, som massakren blev opdaget.

At det således reelt er umuligt at benytte den nuværende forvaltning af problemulv ved husdyrangreb i Danmark, bør miljøminister Lea Wermelin hurtigst muligt tage op med sine kolleger i EU og EU-Kommissionen. Problematikken er den samme i de fleste andre EU-lande.

Af hensyn til vores natur, friluftsliv, husdyrproduktion, turisme og bosætning er der mange gode grunde til at arbejde for en sameksistens mellem rovdyr og husdyr, men hvis ulven har fuldstændigt frit spil, så rammer det i sidste ende også befolkningens accept af vildtlevende ulv.