Peter Kiær er næstformand i Bæredygtig Landbrug, og han sætter her fokus på Øresund-balladen.

Det er ulækkert at tænke på, at der hvert år pumpes adskillige millioner tons spildevand/menneskegylle ud i det danske vandmiljø.

Men én god ting er der da kommet ud af "Øresund-balladen":

Befolkningen er blevet bevidst om de gentagne kommunale udledninger. Derfor vil dansk landbrug forhåbentlig aldrig igen blive udpeget som synderen, når der eksempelvis konstateres iltsvind i farvandene. Landmændenes næringsstoffer går netop til planterne på marken - mens offentlige myndigheder giver sig selv tilladelse til at hælde gigantiske mængder af lort, fosfor, kvælstof, kemi, medicinrester og miljøfremmede stoffer direkte ud i havmiljøet.

De såkaldt "grønne" organisationer herhjemme protesterede ikke, da de blev advaret om den forestående Øresund-udledning - men først, da medierne henvendte sig om sagen. Og miljøministeren har valgt at fralægge sig ansvaret, selv om vi i Bæredygtigt Landbrug i årevis har råbt op om problemet. Så sent som i efteråret 2019 advarede vi såvel minister som miljø- og fødevareudvalg om denne forurenings-problematik.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Nu må det være slut både med at udlede urenset spildevand ud i vandmiljøet - og med på udokumenteret vis at stigmatisere og mistænkeliggøre verdens mest miljø- og klimavenlige landbrug.