Seges Arbejdsmiljø vil med en ny kampagne sætte fokus på at gøre landbruget til et mere sikkert sted at arbejde.

Med udgangspunkt i de tre faser: Stop ? Tænk ? Arbejd er kampagnens formål at få dem, der arbejder i landbruget til at overveje situationen en ekstra gang, før de kaster sig ud i en arbejdsopgave, som potentielt kan være farlig.

- Vi vil have nedbragt de kedelige ulykkesstatistikker, vi har set gennem længere tid. Og Stop-Op kampagnen, som vi kalder den, er en måde at sætte fokus på, hvad man som landmand helt konkret kan arbejde med, siger arbejdsmiljøchef hos Seges, Helle Birk Domino til Landbrugsinfo.

Blinklys-maskot

Kampagnen skal guide landmændene til en mere sikker arbejdsdag.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi kalder ham Stop-Op-Bob. Det er selvfølgelig sagt med et smil på læben men også med alvor. For hans budskab er klart. Det er en rigtig god idé at stoppe op og tænke sig godt om, inden man skal i gang med en svær opgave, siger Helle Birk Domino.

Kampagnen foregår på facebooksiden Agri-safety, som drives af Seges Arbejdsmiljø. Maskotten vil komme med anbefalinger til et mere sikkert arbejdsmiljø.