På fredag åbner et 4.800-kvadratmeter stort, nyt uddannelseshus for 350 jordbrugsteknologer og professionsbachelorer i jordbrugsvirksomhed i Viby.

Med flytningen fra Vejlby Risskov til Viby syd for Aarhus kommer de jordbrugsstuderende tæt på andre faggrupper. Det nye uddannelseshus deler adresse med 4.500 andre studerende på videregående uddannelser indenfor fx finans, entreprenørskab, multimediedesign og markedsføring. Det betyder et endnu mere dynamisk og tværfagligt studiemiljø.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stærkt uddannelsesmiljø Fremtidens rådgivere og landbrugsledere skal udfordres og ikke uddannes i et isoleret landbrugsmiljø, siger uddannelseschef Lars Villemoes.

- Vi uddanner en meget stor del af fremtidens landbrugsrådgivere og landbrugsskolelærere. Samtidig har vi med agro business manager-uddannelsen landets stærkeste uddannelsesmiljø for landbrugsledere. Landbruget har brug for et uddannelsesmiljø som det, vi skaber på Erhvervsakademi Aarhus, til at udfordre de mest ambitiøse unge mennesker inden for jordbruget, siger Lars Villemoes.