Årets høst kommer formentlig til at stå i skærende kontrast til sidste års rekordhøst på Schackenborg Slot. For hvor 2017 gav en rekordstor høst, og efter alt at dømme kan 2018 gå hen at blive den dårligste. Så kontant er udmeldingen fra Schackenborg Fondens bestyrelsesformand, Henrik Wedell-Wedellsborg til JydskeVestkysten.

- Jeg kan med sikkerhed sige, at 2017 gav vores bedste høst nogensinde, mens den i år måske kan gå hen at blive den mindste. Vi ved det dog ikke definitivt endnu, men det bliver ikke et ubetydeligt minus for os i år, siger han til avisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Overskuddet fra høsten går til slottet. Derfor er en dårlig høst direkte lig med et tab for Schackenborg Fonden og dermed slottet.