Af Rasmus Dalsgaard, rd@fbg.dk

Dansk Maskinhandlerforening bringer i sin årsberetning et overblik over afsætningen af traktorer og maskiner på det danske marked inden for de seneste syv år.

Det danske marked for finsnittere var i periode fra den 1. september 2016 til 31. august 2017 på 32 styk. Det er en markant fremgang på 45 procent i forhold til salget året forinden, da der blev solgt 22 på det danske marked. I årene siden 2011 har salget ligget på lige godt 20 enheder, bortset fra perioden 1. september 2010 til 31. august 2011, hvor der blev solgt færre end 15 nye finsnittere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Markedet for pressere har de seneste syv år ligget på lige godt 120 styk i de bedste år. I 2016-2017 blev salget 115 mod 108 året før.

Halveret marked

Fra den 1. september 2016 til 31. august 2017 er der solgt stort set lige så mange mejetærskere som året før, nemlig 220 mod 215.

Salget af nye traktorer opgøres som nyregistreringer pr. kalenderår. Seneste hele år er 2016, hvor der blev registreret 153 traktorer. Det er et fald på 39 i forhold til 2015 og næsten 1.000 færre end i 2013, da der blev nyregistreret cirka 2.500 traktorer.

Der er således meget langt op til 2007 og 2008 - det vil sige før finanskrisen - da antal nyreistreringer lå omkring de 3.000 enheder.

Traktormarkedet er således nu kun på cirka det halve antal enheder sammenlignet med dengang.