Siden 1998 har en jury hvert år kåret én vindertraktor til "Tractor Of The Year". Efterfølgende er der kommet flere titler til, og således bliver der nu hvert år kåret én vindertraktor til titlen "Tractor Of The Year", én traktor bliver kåret til "Best Of Specialized" og én traktor vinder "Golden Tractor for the Design".

Fra 2016 kommer der en ny tilføjelse i form af "Best Utility". Den nye klasse gælder for traktorer på maksimal fire cylindre, 8,5 ton total vægt og mindst 70 hestekræfter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Begrundelsen for den nye klasse er, at vinderen af "Tractor Of The Year" ofte bliver en stor traktor, som typisk er top-serien i en traktorgruppe, som eksempelvis vinderen i 2015, Case IH Magnum 380 CVX med 419 hestekræfter.

Juryen ønsker også at sætte fokus på de mindre traktorer, og specielt Norge har ønsket at få en traktor med i konkurrencen, som er mere målrettet det norske marked.

Kåres på Agritechnica

Kåringen til Tractor Of The Year 2016 starter den 18. maj, hvor traktorproducenterne præsenterer sine kandidater for den europæiske jury.

Efter præsentationerne vælger juryen de maskiner ud, som går videre til finalen. Og når finalisterne er klar hen på sommeren, vurderer juryen hver enkelt kandidat mere indgående for en endelig evaluering.

Vinderne i hver af de fire kategorier findes på Agritechnica 2015 i november måned i Hannover.

Artiklen fortsætter efter annoncen


Tractor Of The Year vindere

2015 - Case IH Magnum CVX 380

2014 - Claas Axion 850

2013 - Deutz-Fahr Agrotron 7250 Ttv

2012 - John Deere 7280 R

Artiklen fortsætter efter annoncen

2011 - Fendt 828 Vario

2010 - New Holland T 7070 Autocommand

2009 - Massey Ferguson 8690

2008 - New Holland T 7060

2007 - John Deere 8530

Artiklen fortsætter efter annoncen

2006 - McCormick Xtx 215

2005 - Massey Ferguson 8480 Dyna-Vt

2004 - Fendt 930 Vario Tms

2003 - New Holland Tm 190

2002 - John Deere 8020 series

Artiklen fortsætter efter annoncen

2001 - Case IH Cvx

2000 - Case IH Magnum Mx

1999 - Fendt Favorit 700 Vario

1998 - Fendt Vario