I løbet af de seneste fem år er bidragssatserne fordoblet og hver fjerde landmand betaler for meget sammenlignet med andre, der har sammenlignelige resultater. Generelt er der dog fin sammenhæng mellem de økonomiske resultater, som landbrugsvirksomhederne præsterer og de bidragssatser, som de pålægges af realkreditinstitutterne.
Det er konklusionen i en ny analyse af bidragssatserne i danske landbrugsvirksomheder fra Videncentret for Landbrug. Analysen er baseret på 4.500 regnskaber fra videncentrets økonomidatabase og viser, at tre ud af fire landmænd betaler en bidragssats på mellem 0,6 og 1 procent. Bidragssatsen er den procentdel et realkreditinstitut opkræver for at administrere et lån.
Videncentret for Landbrug lavede i oktober 2012 beregninger, der viste, at for hvert procentpoint bidragssatser og rentemarginaler sættes op, falder indtjeningen med 175.000 kroner på en gennemsnitlig heltidsbedrift.
Fornuftig kobling
Erhvervsøkonomisk chef, Økonomi & Virksomhedsledelse, Klaus Kaiser siger om analysen:
- Analysen viser, at der generelt er en fornuftig kobling mellem de økonomiske resultater, der leveres, og størrelsen af bidragssatsen. Det gælder med hensyn til gældsprocent, likviditet, egenkapital, afdragsadfærd og en række andre parametre.
- Det betyder, at der for de landmænd, som lykkes med at forbedre indtjeningen og nedbringe gælden, er et godt forhandlingsgrundlag for at høste en tillægsgevinst i form af reducerede bidragssatser.
Forhandling
Ifølge Klaus Kaiser er der dog en større gruppe landmænd, der i forhold til kolleger med tilsvarende økonomiske resultater betaler en uforholdsmæssigt høj bidragssats. Her kan det være en god idé at søge en forhandling med realkreditinstituttet, eventuelt assisteret af deres økonomikonsulent.
Hver fjerde landbrugsvirksomhed betaler 10 procent eller mere end andre med tilsvarende økonomiske præstationer:
- Det vil for eksempel være yderst relevant, hvis man realiserer markante forbedringer i sin økonomi. Det er dog langtfra sikkert, at man når i mål og får en reduktion, også selv om man kan vise gode tal. Konkurrencen for markedet for realkreditlån er nemlig delvist sat ud af kraft, da landmænd ikke frit kan skifte finansiel samarbejdspartner. Det kan give det enkelte realkreditinstitut en monopolagtig stilling, siger Klaus Kaiser.
