Det bliver stadigt dyrere for landmændene at have lån i realkreditinstitutterne. Den såkaldte bidragssats steg i perioden fra 2012-15 med 0,16 procentpoint og udgør nu i gennemsnit 0,99 procent for en gennemsnitlig heltidsbedrift. Realkreditinstitutterne prisdifferentierer dog i stigende grad, så gennemsnittet dækker over en betydelig variation.

Det viser en analyse fra Seges.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bidragssatsen er det administrationsgebyr, som realkreditinstitutterne opkræver for at administrere et lån.

- De danske heltidslandmænd betaler årligt i alt cirka 1,8 milliarder kroner i bidrag. Det er en stigning på 1,1 milliarder kroner siden 2008. Alene stigningen fra 2012-15 koster landbruget 400 mio. kroner, siger Klaus Kaiser, der er erhvervsøkonomisk chef på Seges.

Stigningen siden 2008 skyldes både flere realkreditudlån og højere bidragssatser, men mens udlånet er øget med 50 procent, så er omkostningerne til bidrag steget med næsten 150 procent.

Bidragssatserne skal ideelt set afspejle den finansielle sektors omkostninger og risiko ved at låne penge ud.

- Selvom både omkostninger og risiko er steget, så har realkreditinstitutternes tab på landbrug i perioden siden 2008 været meget begrænsede. Tabene er på cirka en milliard kroner på trods af de meget svære tider for landbruget. Siden 2008 har bidragssatserne givet realkreditinstitutterne en indtjening på cirka 10 milliarder kroner alene på heltidslandbrugene, fortæller Klaus Kaiser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Uigennemsigtig

Landbrug & Fødevarers formand, Martin Merrild gør opmærksom på, at baggrunden for stigningen i bidragssatserne er uigennemsigtig.

- Realkreditsystemet er en stor fordel for landbruget, da landmændene her kan få adgang til billige lån. Men det virker horribelt med så store stigninger i omkostningerne for landmændene. Oven i købet på et historisk vanskeligt tidspunkt for landbruget, siger Martin Merrild.

- Det virker som om bidragssatserne er steget alt for meget i forhold til den risiko, som realkreditinstitutterne løber, og det forringer landbrugets konkurrenceevne på det kraftigste. Men reelt ved vi ikke præcist, hvad der ligger bag den store stigning i bidragssatserne, siger Martin Merrild, og opfordrer til at få skabt større klarhed om, hvor stor en andel af stigningen i bidragssatsen, der skyldes EU's og markedets krav til større kapitalberedskab, og hvor meget, der skyldes administrationsomkostninger.

- For at fremme konkurrencen er det også vigtigt at få kigget på omkostningerne ved at skifte institut, pointerer Martin Merrild.