Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet udsendte 27. september, den årlige Iltsvindsrapport.

Vagn Lundsteen, direktør ved Bæredygtigt Landbrug har nærlæst rapporten og han kan blandt andet fortælle, at der i de sidste 26 paradigmet omkring vandmiljøet været, at landbrugets kvælstof er skyld i iltsvind i de indre fjorde, men dette år, sammenholdt andre år, med store iltsvindsproblemer, viser den stik modsatte tendens.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Iltsvind kommer typisk alt andet lige i de år, hvor nitratudvaskningen er mindst. De år, hvor der har været størst nedbør og dermed størst udvaskning af nitrat, har der ikke været problemer med iltsvind.

Millioner tons organisk materiale

Igennem de sidste 150 år er der udledt millioner af tons organisk materiale, herunder kvælstof og fosfor, til de indre danske fjorde. Alene fra København vurderes det, at der er udledt mere end 50 millioner tons organisk materiale indeholdende næringsstoffer.

Vagn Lundsteen understreger, at disse enorme mængder organisk materiale indeholdende kvælstof og fosfor, der har bundfældet sig som slam i de indre danske fjorde, fuldstændigt har ødelagt den økologiske balance i fjordene.

Kan vi gøre noget?

Opgaven med at fjerne de millioner af tons organisk materiale kan virke uoverskuelig. Der findes dog flere løsningsmodeller ifølge Vagn Lundsteen

Den billigste løsning vil være, at lade det ligge, og lad det hvile. Forbud mod muslingeskrab og trawlerfiskeri i fjordene. Derved vil det organiske materiale langsomt omsættes og bindes. For hver gang, der rodes i materialet, begynder processen forfra.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En mere bæredygtig løsning vil være at grave de store mængder organisk materiale op og spredes på landbrugets marker. Hermed kan tilføres humus til jorden, og de vigtige næringsstoffer blandt andet fosfor og kali, kan tilbageføres til landbrugsjorden. I forbindelse med opgravningen kan der eventuelt plantes ålegræs, der kan være med til at modvirke fremtidige belastninger af vandmiljøet.