En helt ny type transmission fra John Deere med fuld mekanisk effektoverførsel.

En helt ny type transmission med navnet e23 bliver virkelig hos John Deere i 2015. Transmissionen har 23 fremadgående gear og 11 bakgear, og den tilbydes på de nye 7- og 8R modeller fra John Deere.

- Transmissionen er fire procent mere økonomisk end den trinløse AutoPowr transmission, fortæller Neil Macer, produkt manager for den nye R-serie hos John Deere.

Dette skyldes ifølge John Deere, at transmissionen er fuldt mekanisk hele tiden, hvor en trinløs transmission kun har mekanisk overførsel af effekt i bestemte områder, mens det øvrige er hydraulisk overførsel.

- Vi ser en tendens til, at vi går mod de fulde mekaniske transmissioner i stedet for de trinløse, da udnyttelsen og økonomien er større ved trækopgaver end med den trinløse transmission. Man skal dog ikke sammenligne denne transmission med DirectDrive fra John Deere, som består af dobbelt-kobling teknologien, påpeger Neil Macer og understreger, at den nye transmission er en ren powershift-transmission.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Tre kørerområder

Den nye e23-transmission kan betjenes på tre forskellige måder. Man kan vælge selv at skifte mellem samtlige gear, eller lade transmissionen skifte alle gear selv.

- Desuden er der en tredje mulighed, hvor traktoren skifter gear ud fra nogle parametre, chaufføren selv bestemmer. Skal traktoren være mest effektiv, mest økonomisk eller måske holde sig inden for et givet område, som kan være aktuelt ved PTO-arbejde, er nogle af de ting, der kan indstilles, forklarer Neil Macer.

I den nye skærm ved højre armlæn sættes alle transmissionsindstillingerne, og skiftet mellem de forskellige indstillinger sker dels i skærmen, dels på det nye gashåndtag i armlænet. Det bliver desuden muligt at tilvælge vendegear i armlænet, så man både kan foretage retningsskift med venstre og højre hånd.

Den nye transmission forventes først leveringsklar til sæson 2015, og hvad prisforskellen er på e23-transmission og den trinløse AutoPowr-transmission er endnu uvist.