På få år er forbrugernes kendskab til Det Statskontrollerede Dyrevelfærdsmærke skudt i vejret, så mere end 60 procent af forbrugerne nu kender mærket. Det viser en forbrugerundersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har udarbejdet for Miljø- og Fødevareministeriet. Mere end 2.000 forbrugere har deltaget i stikprøveundersøgelsen.
Mærket, der kom på markedet i 2017, pryder i dag både grise-, kyllinge- og kalve- og oksekød samt ost, mælk og andre mejeriprodukter og findes i dag i supermarkeder over hele landet, skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.
Fremgangen for dyrevelfærdsmærket glæder fødevareminister Mogens Jensen.
- Ved at gå efter dyrevelfærdsmærket kan forbrugerne være med til at sikre bedre dyrevelfærd for blandt andet grise, køer og kyllinger. Vi har god dyrevelfærd i Danmark, men med dyrevelfærdsmærket kan forbrugerne være med til at gøre den endnu bedre. Det gør en forskel for den enkelte kalv, der får en bedre start på livet, og grisene, der får mere halm at rode med, siger Mogens Jensen.
Tal fra YouGov dokumenterer, at kendskabet til mærket fra 2018 til 2019 voksede fra lige under 50 procent til godt 60 procent. Samtidig har hele 75 procent af de respondenter, som kender mærket, tillid til mærket.
Hjerteordning
Undersøgelsen viser også, at færre ved, nøjagtig hvad de tre hjerter dækker over. Derfor har Mogens Jensen bedt Fødevarestyrelsen om en forbrugerkampagne, som kan styrke forbrugernes viden om, hvad de får, når de vælger fødevarer med enten et, to eller tre grønne hjerter.
- Folk behøver jo ikke på alle decimaler at vide, hvor meget mere staldplads og halm, der er til den ko eller gris, som vokser under Det Statslige Dyrevelfærdsmærke. Men det er min klare ambition, at langt flere forbrugere ved, at de kan give vores landbrugsdyr bedre dyrevelfærd. Uanset hvor mange hjerter man vælger på sine varer, så har landmanden sørget for, at koen og grisen har fået et reelt velfærdsløft lige der, siger Mogens Jensen.
Dyrevelfærdsmærket blev lanceret på grisekød i 2017. I 2018 blev mærket udvidet til forarbejdede produkter som pålæg og leverpostej samt kyllingekød og på spisesteder. Sidste år blev mærket udvidet, så det nu også kan tildeles kalve- og oksekød samt mælk og mejeriprodukter.
Hvorfor et Dyrevelfærdsmærke?
Formålet med Det Statslige Dyrevelfærdsmærke er at forbedre dyrevelfærden for flest mulige køer, grise og slagtekyllinger gennem forbrugernes indkøb. Dyrevelfærdsmærket gør det muligt for forbrugerne at se, hvilke produkter der lever op til kravene om bedre dyrevelfærd.
Hvad står Dyrevelfærdsmærket for?
Dyrevelfærdsmærket er baseret på centrale grundkrav udvalgt af Fødevarestyrelsens eksperter i dyrevelfærd. Med disse grundkrav opfyldes forhold, der går væsentligt ud over de gældende krav i lovgivningen. Dyrevelfærdsmærket findes i tre niveauer med stigende krav til dyrevelfærden. Højere krav fører til højere priser - det betyder, at der er noget for enhvers præferencer og pengepung.
