Det var et kadaver af et dødt vildsvin, der udløser det belgiske tiltag, skriver Pig Progress.

Knogler fra et vildsvin i Neufchâteau to kilometer fra den indre observationszone zone blev fundet i et tæt krat. Resterne er blevet analyseret og viser sig inficeret med afrikansk svinepest. Vildsvinet har været dødt i tre til seks måneder. Hvordan det er nået den ydre zone, kan myndighederne ikke sige noget om. De vallonske myndigheder maner dog til besindighed, da kadaveret er fundet i en ydre observationszone, der ligeledes er hegnet af. De informerer, at denne zone kun har en lille population af vildsvin, og aktiviteten af disse er meget begrænset.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nabolande er bekymrede

Det døde vildsvin er nummer 830 i rækken af inficerede dyr fundet i denne region. Fundet er det hidtil nordligste og vækker bekymring i nabolandene. Der er kun 18 kilometer til den franske grænse, hvor myndighederne har udvidet deres observationszone. Al trafik i de franske skove omkring grænsen er forbudt. Det samme er jagt og andre aktiviteter. Frankrig har bygget 132 kilometer vildsvinehegn for at holde smitten ude.

Det belgiske fund er 23 kilometer fra grænsen til Luxemburg, og der er 108 kilometer til den hollandske grænse, skriver Pig Progress.

Læs om hvordan det danske beredskab forholder sig til udbrud af afrikansk svinepest i Danmark./JEB