1. juli blev reglerne om bindende svar fra Skat ændret. Det giver øget usikkerhed ved generationsskifte i landbruget.

Ordningen med bindende svar fra Skat er designet til at afklare tvivl for skatteyderne.

I årevis har vi som skatteydere og rådgivere kunnet spørge skattevæsenet om de skattemæssige konsekvenser af en påtænkt disposition, for eksempel forud for køb eller salg af ejendomme, større aktiver, værdipapirer, virksomheder eller lignende. Tidligere talte man om bindende forhåndsbesked og et bindende ligningssvar, men reglerne har nu i en årrække været samlet i Skatteforvaltningslovens kapitel om såkaldt ?Bindende svar?.

Meningen er kort fortalt, at man mod et ganske beskedent gebyr kan forelægge en bestemt situation eller påtænkt disposition for skattevæsenet og inden for en relativt kort periode få svar på den skattemæssige virkning for spørgeren, hvis man gør dette eller hint. Skattevæsenet er bundet af det afgivne svar i fem år. Kun i de særlige tilfælde, for eksempel hvor svaret viser sig at have været i strid med EU-retten, er det givne svar alligevel ikke bindende for skattevæsenet.

Muligheden for at afkræve skattevæsenet et bindende svar anvendes ganske ofte; skattevæsenet afgiver årligt i omegnen af 5.000 svar af denne type. Som rådgiver anvender man reglerne til at eliminere skattemæssige usikkerheder i forbindelse med for eksempel overdragelse af virksomheder og ejendomme. Der kan være tvivl om beskatning af avancer, opgørelse af genvundne afskrivninger, værdiansættelse af bestemte aktiver og meget andet.

Ofte er store beløb på spil, og generationsskifter i landbruget kan stå eller falde med den beskatning, som må forventes udløst. Det styrker retssikkerheden, når man på forhånd inden underskriften sættes på dokumenterne, kan være sikker på, hvordan skattevæsenet vil se på sagen efterfølgende. Med et bindende svar i hånden kan man handle med en meget høj grad af sikkerhed i forhold til det skattemæssige.

Fra 1. juli 2015 er bindende svar måske alligevel ikke bindende

Et flertal i det gamle folketing vedtog i slutningen af april måned en skattelypakke, der har til formål at begrænse aggressiv og grænseoverskridende skatteplanlægning og skattelykonstruktioner. Lovændringerne træder i kraft 1. juli 2015 og medfører, at billedet desværre bliver noget uskarpt. Muligheden for at opnå et bindende svar begrænses for værdiansættelse af aktiver, idet skattevæsenet ikke er bundet af det afgivne svar, hvis det efterfølgende, for eksempel ved et salg, konstateres, at aktivets værdi var mindst 30 procent større eller mindre end angivet i det bindende svar, og afvigelsen udgør mindst én million kroner. Denne type bindende svar vil fremover kun være gældende i seks måneder, hvor alle andre bindende svar fortsat vil være gældende i fem år.

Hvis skattevæsenet vil fravige det afgivne svar, skal det ske indenfor de almindelige frister for genoptagelse af ligningen, det vil sige populært sagt tre år tilbage. Selvom det er skattevæsenet, der som udgangspunkt skal bevise, at en værdiansættelse skal ændres i forhold til et ellers bindende svar, så sidder skatteyderne og deres rådgivere tilbage med usikkerheden.

De nye regler er tilsyneladende i første omgang møntet på værdiansættelse af for eksempel aktier i forbindelse med overdragelse af selskaber, og skattevæsenet og skatterådet har i en længere periode ikke kunnet afgive bindende svar herom, fordi man har overvejet hvilken linje, der skulle lægges i praksis, og om man kunne finde en måde, hvorpå virkningen af bindende svar på dette område kunne begrænses. Denne tvivl er nu afklaret, naturligvis, fristes man til at sige, i skattevæsenets favør, og som så ofte før får sådanne stramninger (utilsigtede) konsekvenser for mange andre.

Hvad bliver konsekvensen for igangværende projekter?

Ved både generationsskifte af landbrugsejendomme og ved almindelige salg i markedet har vi ofte behov for på forhånd og inden en aftale indgås at kende de skattemæssige konsekvenser af en påtænkt disposition. Der kan være tvivl om opgørelse af skattemæssige grundlag for avancer og genvundne afskrivninger, og der kan være behov for bindende at kende skattevæsenets syn på værdiansættelserne af de faste ejendomme, der overdrages eller fordelingen af en købesum på eksempelvis driftsbygninger, stuehuse, driftsmidler, beholdninger og andre typer af aktiver. På denne måde kender parterne de skattemæssige konsekvenser af den aftale, som indgås, og man har kunnet indrette sig i næsten fuldstændig sikker forvisning om, at dette ligger helt fast.

Efter 1. juli 2015 bliver det anderledes. For det første vil bindende svar om værdiansættelse som nævnt kun være bindende for skattevæsenet i seks måneder (mod nu fem år), og for det andet er svaret slet ikke bindende, hvis for eksempel et efterfølgende salg af et aktiv viser, at den værdiansættelse, som fremgår af det bindende svar, afviger mere end 30 procent og mindst én million kroner. Denne usikkerhed skal man oven i købet leve med i tre år. De nye regler vil være gældende for bindende svar, der afgives 1. juli 2015 og senere.

Øvrige regler (det vil sige alt andet end værdiansættelser) om bindende svar forbliver uændrede, og sådanne bindende svar vil være bindende for skattevæsenet i fem år, medmindre skattevæsenet har angivet, at svaret kun er bindende i en kortere periode.

Disse nye regler gør det vanskeligere at tilrettelægge generationsskifter og i den forbindelse at finde de rigtige og optimale værdiansættelser på de aktiver, der indgår. I ønsket om at ramme grænseoverskridende skattespekulation rammer man således også det store antal rent indenlandske sager, hvor helt almindelige skatteydere ? blandt andet ejere af landbrugsejendomme - har et berettiget og legitimt ønske om på forhånd at kende de skattemæssige konsekvenser af en påtænkt overdragelse.

Det umiddelbare råd må være, at vi nu bliver nødt til at støve reglerne om skatteforbehold af igen. Det vil blive nødvendigt i en lang række aftaler at tage forbehold om, at en bestemt disposition får bestemte skattemæssige konsekvenser, således at der bliver mulighed for at justere aftalerne, hvis skattevæsenet måtte vise sig at være i det lunefulde hjørne og tilsidesætter værdiansættelser, som ellers er forhåndsgodkendt. ?