Lyt til artiklen:

Vestsjællandsk biogasprojekt skal fjerne 500.000 tons CO2

00:00
Hastighed: ???x
03:10

De to lokale landmænd fra Slagelse-området, Christian Duus Olesen fra Thorsbjergaard ved Skælskør og Lars Andersen fra Flemstoftegården ved Fuglebjerg, har underskrevet en projektaftale med virksomheden Agri Energy om etablering af en ny biogen energipark på Vestsjælland, det skriver Agri Energy i en pressemeddelelse.

Aftalen betyder helt konkret, at man nu vil arbejde på at søge de relevante tilladelser, afsøge mulige beliggenheder og engagere flere landmænd i projektet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Energiparken består af et moderne Sauter halmbaseret biogasanlæg og et pyrolyseanlæg fra Stiesdal Skyclean og skal omdanne halm, dybstrøelse og anden biomasse til blandt andet biogas og biokul.

Den overordnede vision bag Agri Energy er at skabe Danmarks nye, store andelsselskab med fokus på biogen energiproduktion ejet og drevet af landmænd i hele Danmark.

Nyt andelsselskab fokuserer på energiproduktion

Se også:

Nyt andelsselskab fokuserer på energiproduktion

Kan kompensere 1-1,5 procent af Danmarks CO2-udledning

Det kommende anlæg omkring Slagelse får ifølge direktør i Agri Energy, Jørgen Ballermann, kapacitet til at fange og fortrænge 400.000-500.000 tons CO2e om året afhængig af biomassens endelige sammensætning.

Det svarer til, at den kommende biogene energipark kan kompensere mellem 1 og 1,5 procent af Danmarks samlede CO2-udledning. Det er klimaindsats og cirkulær økonomi i stor skala.

I en lokal sammenhæng vil et anlæg i den størrelse desuden udgøre en markant del af de kommunale CO2-reduktionsmål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Frem til første spadestik, som forventes inden for halvandet til to år, handler det for Christian Duus Olesen, Lars Andersen og Agri Energy om at få flere landmænd, planteavlere og husdyrbrug med.

Agri Energys koncept for energiparker er bygget på andelstanken, hvor landmændene selv ejer den enkelte energipark og hele værdikæden. Landmændene producerer og ejer selve inputtet til anlægget, hvor der samlet årligt skal leveres 250.000 tons tørstof i form af halm, dybstrøelse og restbiomasse, men ejer også selv outputyet i form af blandt andet biokul, som for eksempel spredes på markerne og agerer CO2-lager.

Samtidig generes CO2-kreditter, som kan sælges både nationalt og internationalt. Dermed forvandles landbrugets restafgrøder til nye værdistrømme med høj attraktivitet på markedet.

Initiativtagerne bag den kommende energipark afholder et informationsmøde onsdag den 13. marts. Det foregår hos VKST Landbrugsrådgivning i Sorø.

Her kan alle interesserede landmænd, planteavlere med videre møde op, høre mere om projektet og om mulighederne for at blive medejere af den nye energipark.

Bioselskab udvider ledelsen: Ny direktør skal styrke båndene til landmændene

Se også:

Bioselskab udvider ledelsen: Ny direktør skal styrke båndene til landmændene