Da Poul Mikkelsen var en lille knægt købte hans far en elektrodesvejser. I fællesskab med sin storebror brugte Poul Mikkelsen således det meste af sin fritid på at få gode ideer og svejse mere eller mindre vellykkede opfindelser sammen.
Som 60-årig kan den ingeniøruddannede virksomhedsejer i dag se tilbage på tre årtier, hvor netop gode ideer og sammensvejset metal har skabt en virksomhed, der er kendt vidt og bredt for sine maskiner og redskaber.