Lyt til artiklen:

Dyrevelfærdsenhed på kontrol: Husk dyrene særligt i den kolde tid

00:00
Hastighed: ???x
01:32

Den 2. januar gennemførte Fyns Politis Dyrevelfærdsenhed i samarbejde med en embedsdyrlæge fra Fødevarestyrelsen en kontrol af to forskellige kvægbesætninger i det sydfynske område.

Det skriver Fyns politi i en pressemeddelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Resultatet af kontrollen er som følger:

Kvægbesætning med over 20 kreaturer: Ejer er blevet sigtet for overtrædelse af Dyrevelfærdslovens § 2 og 3, da dyrene befandt sig udendørs hele døgnet uden adgang til ly, læ, og tørt leje. Udover en bøde er ejeren blevet pålagt inden for en fastsat kort periode at sikre, at dyrene har adgang til ly, læ, og tørt leje. Politiet vil følge op på dette.

Kvægbesætning med over 10 kreaturer: Ejer er sigtet for overtrædelse af Dyrevelfærdslovens § 2 og 3, da dyrene også var udendørs hele døgnet, selvom de havde ly og læ, havde de ikke adgang til tørt leje, da læskurene var våde og beskidte. Udover en bøde er ejeren blevet pålagt inden for en fastsat kort periode at sikre, at dyrene har adgang til tørt leje. Politiet vil følge op på dette.

Med det forestående kolde vejr, hvor nattemperaturerne forventes at være lavere end minus 10 grader, opfordrer Fyns Politi borgerne med dyrehold til at sikre sig, at de overholder lovgivningen.