Lyt til artiklen:

Landbrugsstyrelsen har meldt 12 sager til Politiet

00:00
Hastighed: ???x
01:36

Efter indstilling fra Kammeradvokaten har Landbrugsstyrelsen valgt at anmelde ansøgerne i 12 sager om landbrugsstøtte for svig. Det skriver Styrelsen i en pressemeddelelse.

De 12 ansøgere er anmeldt til politikredsene i Syd- og Sønderjylland, Sydøstjylland, Fyn samt Sydsjælland og Lolland-Falster.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Styrelsen skriver at sagsbehandlingen i sager med mistanke om svig kan trække ud, fordi sagerne ofte er komplicerede. Derfor har Landbrugsstyrelsen iværksat flere tiltag, der skal styrke og effektivisere håndteringen af disse sager.

Sagerne er blevet samlet i en ny enhed i Landbrugsstyrelsen, Svig & Omgåelse, der skal oparbejde specialviden på området. Enheden blev etableret i august 2022.

Landbrugsstyrelsen tilstræber desuden at afslutte sin sagsbehandling af sager med mistanke om svig inden for et år, så politiet har god tid til at efterforsker sagerne, inden de forældes.

Landbrugsstyrelsen foretog i foråret 2022 en yderligere gennemgang af sager med mistanke om svig med henblik på kvalitetssikring af sagsbehandlingen, og det blev i den forbindelse konstateret, at den interne sagsbehandlingsfrist på et år var overskredet eller tæt på at være det i 15 sager.

Efter gennemgangen blev sagsbehandlingen sat i gang, og Kammeradvokaten blev inddraget med henblik på at få sagerne vurderet hurtigst muligt. I de resterende sager er vurderingen af spørgsmålet om evt. politianmeldelse endnu ikke afsluttet.