Lyt til artiklen:

50-60 kalve brændt inde i mistænkelig brand

00:00
Hastighed: ???x
01:37

Ved branden er der indebrændt mellem 50 og 60 mindre kalve i en stald ved Dronninglund i Nordjylland. Det skriver TV2 Nord.

Der var også dyr i andre bygninger på gården, men dem nåede ejeren af gården selv at redde ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge TV-stationen har politiet en formodning om at branden kan være påsat, da den var en af to brande, der opstod med kun en halv times mellemrum. De to brande var kun omkring seks kilometer fra hinanden.

- Det virker lidt mærkeligt og ret påfaldende, at brandene opstår så tæt på hinanden. For der er heller ikke umiddelbart en tydelig årsag at se. Nu skal vores tekniske undersøgelser vise, om der er en forbindelse mellem dem, siger Poul Fastergaard, der er vagtchef hos Nordjyllands Politi til TV2 Nord.

Ved den anden brand var der gået ild i en lade med bigballer.

Efterforskning i gang

Politiet har ikke mulighed for, på nuværende tidspunkt, at kommentere yderligere om brandårsag på de to adresser i Dronninglund, oplyser politiet til Maskinbladet.

- Det skyldes, at der nu skal foregå en række tekniske brandundersøgelser ude på de pågældende steder. Disse undersøgelser har til formål at klarlægge brandårsag, herunder hvorvidt de eventuelt måtte være påsatte, siger Christian Brinck, pressechef, Nordjyllands Politi.