Lyt til artiklen:

Grønt videncenter vil gavne landbrugsskole

00:00
Hastighed: ???x
01:57

Regeringen har bebudet, at der bliver etableret et grønt videncenter for at ruste jord- og landbrugsuddannelserne samt skov- og gartneriuddannelserne til at følge med den hastige udvikling blandt andet inden for teknologi og den grønne omstilling.

- Det er en glædelig nyhed, som vi har arbejdet for længe, fortæller Erik Kallehave Kristensen, som er forstander på Bygholm Landbrugsskole.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nyt Videnscenter skal understøtte den grønne omstilling af landbruget

Se også:

Nyt Videnscenter skal understøtte den grønne omstilling af landbruget

Landbrugsskolen ser det som sin opgave at uddanne landmænd, som kan bidrage til at nå 2030-målene om reducerede udledninger og 2050-målene om klimaneutral økonomi. For at det kan lade sig gøre, er det nødvendigt, at undervisere har let adgang til den nyeste forskning på området.

- Et grønt videncenter vil gøre vejen fra ny viden til kvalificeret undervisning kortere, så vi glæder os til samarbejdet, siger Erik Kallehave Kristensen, der sammen med andre forstandere glæder sig til at bidrage til, at det nye videncenter kommer til at fungere og skabe værdi.

Regeringen afsætter midler til oprettelsen af Videnscenter for Jord- og Landbrug for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser inden for jord- og landbrugsområdet. Konkret afsættes der 4,4 millioner kroner årligt fra 2024 og frem til drift af videnscentret samt 7,5 millioner kroner i 2024 og 3,0 millioner kroner i 2025 til udstyr til videnscentret.

Det nye videnscenter skal blandt andet understøtte den grønne omstilling af dansk landbrug ved at styrke viden og kompetencer inden for bæredygtighed og grøn omstilling samt understøtte erhvervsskoler og udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser i deres arbejde med nye teknologier. For eksempel ved at udarbejde og afprøve nye undervisningsforløb.