Lyt til artiklen:

Økoformand: Vi skal ranke ryggen og tro på det, vi laver

00:00
Hastighed: ???x
04:04

Økologien er ned i en bølgedal, og den skal økologien nok også komme stærkt op af igen. For økologien er en vigtig del af klimaløsningen. Sådan lød det fra Hans Erik Jørgensen, formand for Landbrug & Fødevarers økologisektion, ved sektionens årsmøde torsdag.

- Når vi skal ændre retning, skal vi have tid til at dreje skibet i den rigtige retning! Her giver det en god følelse i maven, at vi i økologien allerede er på forkant med vores krav om kulstofbindende afgrøder og bælgplanter i sædskiftet Anbefalinger der nu viser, at vi har været fremsynet, Og som for de fleste fungerer ret godt, og som har en god effekt, sagde formanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I den forbindelse ærgrede han sig også over, at de politiske ambitioner på økologiens vegne ikke er blevet fulgt op af nye penge på finansloven.

Øko-formand: Vi kommer meget stærkt igen

Se også:

Øko-formand: Vi kommer meget stærkt igen

Samtidig bemærkede Hans Erik Jørgensen, at økologi og klima er blevet talt ned af nogle parter, som han ikke pegede nærmere ud. Det har betydet, mener han, at både forbrugere og måske endda enkelte økologer, er i tvivl om, hvad de skal mene - er økologi godt for klimaet?

- Men som Julie Henriksen fra Innovationscentret skriver i et læserbrev i Information: "AFLIV MYTEN OM, AT ØKOLOGI SKADER KLIMAET" Godt brølt! For der er solid fagligt belæg for, at økologi er et fornuftigt klimavirkemiddel. Flere større nationale og internationale forskningsrapporter slår det fast. Og Seges har netop udgivet en rapport om klimavirkemidler - hvor økologi er et af dem, sagde Hans Erik Jørgensen, og fortsatte:

- Økologi står stærkt i kampen om et klimaneutralt landbrug. Det skyldes blandt andet vores fokus på kulstoflagring i jorden,
vores alsidige sædskifter- der holder på næringsstofferne at vi ikke bruger kunstgødning og pesticider. Vores generelt lavere gødningsniveau. At vi ikke har så mange husdyr pr hektar og flere andre forhold. Så vi skal ski´ ranke ryggen, og tro på det vi laver.

Få det bedste ud af det

Hans Erik Jørgensen opfordrede desuden til, at man som økolog får det bedste ud af kravet om fire procents brak. For det er nødvendigt, blandt andet for at skabe plads til biodiversitet i agerlandet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- På den ene side skal vi have et økologisk landbrug med høj effektivitet, der producerer bæredygtige, velsmagende produkter. På den anden side skal vi samtidig have et landbrug hvor vi alle forholder os til biodiversitet og har en god klimaprofil. Det er vigtigt, og det må kunne lade sige gøre! konstaterede formanden.

Herefter fulgte en lille opsang om konceptet fjernbrak. For ifølge Hans Erik Jørgensen er det vigtigt, at alle landmænd forholder sig til brak og biodiversitet - uanset om man bor ved Vordingborg eller i Vestjylland.

- Og det er altså bare ikke ok at købe sig aflad i andre områder af landet. Noget som gør, at prisen på forpagtning stiger markant i nogle områder. Det har negative konsekvenser for mange af de landmænd, der bor der, bortset altså lige fra dem, der forpagter ud, sagde formanden, der vil diskutere emnet på førstkommende forretningsudvalgsmøde i L&F.

Et møde, hvor han også igen vil gøre opmærksom på fleksibilitet omkring slåningstidspunkter for brak.

- Intensionen med brakordningen er at skabe øget biodiversitet overalt i Danmark. Det er nødvendigt, og kan lade sig gøre. Men det skal gøres fornuftigt og med størst mulig effekt. Det virker umiddelbart tosset, at alt skal slås ned inden 20. oktober Måske vi ville opnå mere biodiversitet ved at lade noget stå vinteren over? Det vil vi gerne have gjort bedre, Landbrug & Fødevarer er i løbende dialog med Landbrugsstyrelsen om mere fleksibilitet omkring slåningstidspunkterne.