Lyt til artiklen:

Vær omhyggelig ved lagring af kartofler i kule

00:00
Hastighed: ???x
01:09

Denne vinter forventer Sagro, at levering af kartofler til stivelsesfabrikkerne kommer til at ske hen i januar. Derfor er det ifølge Anette Møller Sørensen, der er kartoffelrådgiver hos rådgivningsvirksomheden, vigtigt at være omhyggelig med optagning og opbevaring af lagerkartofler i den sidste del af vækstsæsonen den sidste del af vækstsæsonen.

- Skånsom optagning mindsker stivelsestabet efterfølgende og ligeledes vil en kartoffelkule der er placeret og etableret korrekt, reducerer risikoen for tab. Jævnligt tilsyn med kulen er desuden vigtig for at holde øje med kartoflernes tilstand, siger Anette Møller Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved opbevaring af kartofler i kule, er korrekt placering og etablering ifølge hende vigtig for at undgå temperaturstigninger og råd i kartoflerne. Det er vigtigt at kartoflerne er sunde, afmodnede og klar til lagring, inden de lægges i kule.

Nedenstående retningslinjer gør sig gældende for kartoffelkuler:

  • Placeres højt, så oversvømmelser undgås.
  • Placeres tæt ved fast vej.
  • Placeres i åbent terræn.
  • Placeres nord-syd retning, vestenvind på tværs øger muligheden for effektiv ventilation.
  • Placeres på fast og plan bund.
  • Jo længere tid kartoflerne skal opbevares, jo smallere skal kulen være. Gerne 30 tønder pr. løbende meter svarende til en bredde på fire-fem meter.
  • Kulen skal være spids og jævnt afrettet.
  • Kartoflerne skal være fri for top, jord, græsknolde og rådne kartofler.
  • Kulen dækkes med minimum 40 centimeter tør halm, helst rughalm eventuelt hvedehalm, men byghalm frarådes, da det nemt klasker sammen, når der dannes fugt.
  • Kulen dækkes efterfølgende med plastik, som ikke må trækkes helt ned, da luften skal kunne ventilere igennem kulen. Alternativt kan der anvendes vinkelstokke/ryttere til ventilationsåbninger.
  • Plastikken trækkes først helt ned til jorden ved udsigt til frost.
  • Placering af et eller flere kule-termometre hjælper til at følge temperaturudviklingen. De vil sladre om eventuelle problemer under opsejling.