Lyt til artiklen:

Alternativer til Reglone vises frem på årets kartoffeldag

00:00
Hastighed: ???x
01:47

For de danske kartoffelavlere, er et af de helt aktuelle emner fortsat, hvordan man kan lykkes med vækststandsning, uden brug af Reglone.

På trods af et EU-forbud, har de danske avlere haft dispensation til i begrænset omfang at benytte Reglone de seneste tre år. Fra rådgivere og landmænd er der selvfølgelig et stort fokus på at undersøge alternativer, og disse fremvises på Kartoffeldagen. Og netop af denne grund forløber årets Kartoffeldag på to forskellige lokationer, skriver Sagro i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I år er alle forsøg med vækststandsning flyttet fra sandjorden i Arnborg og 12 kilometer mod vest til en bedre JB4 jord ved Assing. Årsagen er, at det har været et ønske at udføre vækststandsningsforsøgene under forhold, der er mere sammenlignelige med de arealer, hvor mange læggekartofler dyrkes, og hvor man har haft udfordringer med at lave en effektiv vækststandsning uden Reglone, siger planterådgiver ved Sagro Planter & Miljø, Klaus Beck-Hunderup.

Inddelt i mindre grupper vil deltagerne blive guidet rundt til de enkelte poster i forsøgsmarken. Her vil firmarepræsentanter og kartoffelrådgivere stå klar til at gå i dybden med årets emner og svare på spørgsmål.

Udover vækststandsning vil deltagerne kunne høre mere om kartoffelsorter, ukrudtsbekæmpelse, gødskning, klima og vanding samt skimmel.

Alle er velkomne til at deltage i kartoffeldagen, der finder sted på Greenvej 30, Arnborg, 7400 Herning fra klokken 8.30 til 15.00.