Griserådgiver: Skift foderblanding så tidligt som muligt - det kan ses på din bundlinje

Der er mange penge i at effektivisere produktionen af grise, det bekræfter DB Tjek for første halvår af 2023, det skriver Velas i en pressemeddelelse.

Produktionsomkostningerne for 30 kilos gris varierer således fra mellem 221 og op til 389 kroner pr. solgt gris - altså en forskel på næsten 170 kroner pr. gris.

En gennemgang af DB Tjek for årets første seks måneder viser desuden, at der især på foderomkostninger er meget at hente. Gennemgangen viser nemlig, at de besætninger, som har et flot dækningsbidrag, også har de laveste priser på deres smågrisenheder.

Her gælder det ifølge Niels Hegelund, griserådgiver i Velas med blandt andet speciale i DB Tjek og produktionsøkonomi, om så tidligt som muligt at få skiftet væk fra de dyrere foderblandinger, uden at det går ud over kvaliteten.

- Typisk har man jo 3-4 smågrisblandinger, og her ser vi, at mange ikke får skiftet tidligt nok over på de billigere blandinger. Jo ældre grisene bliver, jo billigere blandinger kan de tåle. Skifter du tidligt nok, kan du faktisk se det på din bundlinje, siger Niels Hegelund.

Men hvordan ved man, hvornår man kan skifte blanding?

- Her vil det være en god idé at tage en snak med sin rådgiver. Der findes ikke et egentligt facit, men vi ser ofte, at nogle tror, at de skal bruge meget dyre blandinger for at få deres smågrise til at gro. Det behøver man ikke nødvendigvis. Vi kan se, at man sagtens kan lykkes med simplere og billigere blandinger - det giver ikke udslag i kvaliteten af slutproduktet, siger Niels Hegelund.

Han peger på, at der godt kan være nogen, der har en særlig grund til at bruge en dyrere startblanding, og er det tilfældet, skal man selvfølgelig det.

- Men desto mere vigtigt er det, at man sørger for at komme videre til den næste, billigere blanding så hurtigt som muligt, siger han.

Få systematikken på plads

Foruden at man kan spare penge på foderomkostningerne, kan det ud fra DB Tjek ses, at det har stor betydning, at man får leveret optimalt i forhold til vægten på sine slagtesvin.

Her er nøglen ifølge Rie Krukow, griserådgiver i Velas med speciale i blandt andet DB Tjek og produktionsøkonomi, at man udarbejder et årshjul, da det kan være med til at øge opmærksomheden på bestemte ting.

- Man skal have noget systematik i, hvordan man gør, så man får ageret rettidigt på de ting, der kommer. Læg de ting ind i årshjulet, som har betydning for, hvordan man skal planlægge sin produktion. Til jul og påske kan der blive ændret på vægtkravene, og alligevel kommer det bag på mange hvert år. Der vil altid komme uventede ting, men de ting, som man faktisk kan planlægge sig ud af, skal man forsøge at systematisere, siger Rie Krukow.

Årstiden og særlige begivenheder er ifølge både Rie Krukow og Niels Hegelund noget af det, som man bør notere sig i et årshjul.

- Nu er vi forbi de varme sommermåneder, og så begynder grisene pludselig at vokse noget mere, fordi de æder mere. Så går det galt, hvis man ikke hurtigt nok får fundet ud af, at grisene ikke længere kun tager seks kilo på om ugen, men faktisk tager syv kilo på, siger Niels Hegelund.

For Rie Krukow er der også en pointe i, at man skal være fleksibel i det, man kigger på.

- Jeg snakkede med en kunde for nyligt om, hvorvidt han skulle bestille "fulde læs" ved levering til slagteriet eller betale 400 kroner for ikke at sende et fuldt læs. VI kom frem til, at det sommetider kunne være en fordel at meddele, at han ikke kunne sende et fuldt læs og så betale de 400 kroner, fordi han så kunne få så meget mere for grisene, fordi de var vejet rigtigt ud, siger hun.