Lyt til artiklen:

Ildsjæle modtager "knækket" pris

00:00
Hastighed: ???x
02:38

Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark holdt 24. februar generalforsamling og fagdag på Dalum Landbrugsskole, hvor der var cirka 120 fremmødte.

Under punktet eventuelt på generalforsamlingen løftede formand for foreningen, Henrik Terp, sløret for en overraskelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På podiet præsenterede han FRDK's nye hædersbevis i form af en jernfigur kaldet "Det knækkede plovskær".

- Det er en ærespris, vi i år uddeler for første gang. Og ikke nok med det, så er der to personer, der modtager prisen. Den tildeles personer, der gennem deres virke har bidraget til udbredelse af pløjefri dyrkning, sagde Henrik Terp.

Hyldet for arbejdet i foreningen

Det var Niels Damsgaard, der først blev kaldt op for at modtage prisen.

Han har siden 2008 været tilknyttet foreningen som journalist og har i den tid fremmet FRDK's arbejde.

- Du har stor ære for, hvor vi er i dag. Du har uovertruffet gåpåmod,, politisk tæft og skabt et stort netværk nationalt og internationalt. Det skal du have stor tak for, sagde Henrik Terp.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Niels Damsgaard fik overrakt prisen og takkede selv for de mange år i foreningen.

- Det har været en fantastisk rejse og sikke et fantastisk fællesskab, der er i foreningen. FRDK er virkelig på vej til at få sine mål opfyldt, så der sker meget og projektet med reduceret jordbearbejdning har fået vind i sejlene, sagde Niels Damsgaard.

CA's Godfather

Søren Ilsøe modtog ligeledes prisen for sit mangeårige arbejde i foreningen, og der var tvivl om fra både hans egen side og Henrik Terps, om Søren Ilsøe havde været med i 20 år eller mere.

- Det er ikke hvem som helst, vi tager afsked med. Du er Conservation Agricultures Godfather her i landet. Jeg ved, du skal bruge mere tid med familien, nu hvor du er blevet morfar og så skal der også være tid til at fiske. Men jeg håber, vi får mulighed for at trække på din viden i fremtiden. Du er nysgerrig, videbegærlig og du har flyttet vores erhverv. Du har været drivkraften og har været et årti før din tid, sagde formanden.

Søren Ilsøe modtog prisen, og takkede for prisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har nået meget, og nåede helt ned på 220 medlemmer på et tidspunkt. Så sadlede vi om, og nu er vi op over 600 medlemmer. Vi har fåret større indflydelse i politiske kredse, og jeg tror på, at vi med dialogens vej kan nå meget. I skal fortsætte med at prioritere rejser til udlandet, da det giver en masse inspiration. Nu er det dejligt, der kommer nye kræfter ind og nye tanker, sagde Søren Ilsøe.