Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Økolog med reduceret jordbearbejdning vinder sund jord-konkurrence
Den 1. august gravede Søren Staun, Nibe, et par underbukser ned i sin jord. Der var ikke meget tilbage den 1. oktober. Jordens mikroliv havde spist mere end halvdelen, da han fiskede resterne af dem op igen, det skriver FRDK, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark, i en pressemeddelelse.
Der var kun 46 gram tillbage ud af en startvægt på 102 gram. Mikrobiologien kan dog ikke lide plast og andre syntetiske stoffer, for klistermærke og elastik var stort set urørt.
Den store omsætning betød, at han blev vinderen af konkurrencen Soil Your Undies, som blev iværksat af Agrovi i et samarbejde med FRDK.
- Det er altid dejligt at blive bekræftet i, at det, vi gør, er rigtigt. Det kan man godt glæde sig over i hverdagen. Det kan godt være, at det er lidt af en gimmick, det med at grave underbukser ned, men måske er det alligevel det bedste værktøj, vi har, til at måle mikrobiologen i jorden, siger Søren Staun.
Han driver 180 hektar økologisk, men arbejder også med at reducere jordbearbejdningen og konceptet Bio Komplet Agri Dyrkning.
Naturlig planteavl
Bio Komplet Agri Dyrkning er et dyrkningssystem, der tager udgangspunkt i, at jorden skal podes og boostes med naturlig mikrobiologi for, at den kan blive så sund som mulig og selv supplere de planter, der vokser i den, med alle de næringsstoffer, der er brug for.
- Jeg vil selv fremstille de næringsstoffer, jorden har brug for, så jeg er fri for at tilføre noget udefra, fortæller økologen.
Og det ser ud til, at det virker. Forsøg i marken i 2022 viser et øget udbytte på mellem 8,6 og 11 procent uden anden tilførsel end kompostekstrakt og med podning af såsæden med kompostekstrakt.
Tættere på jorden
I dag har Søren Staun altid en spade i bilen og bruger meget tid på at se, mærke og lugte til sin jord. Sådan var det ikke før, hvor han til nød kunne standse i vejkanten og kigge på marken fra bilen.
- Før i tiden kunne jeg aldrig finde på at grave i jorden, fortæller han. Forandringen startede i første omgang med omlægningen til økologi.
- Der begyndte jeg at arbejde med blandt andet efterafgrøder, og man begynder langsomt at få øje på flere og flere ting, siger planteavleren, der i første omgang blev økolog af økonomiske årsager.
Et møde med en gruppe økologiske landmænd og Martin Beck, der rådgiver og holder kurser i opbygning af jordens sundhed, satte yderligere skub i tingene. Dette første møde førte til etableringen af en erfa-gruppe, Regenerativ Nord, som mødes to til tre gange om året.
- Men det er ikke rigtig noget, vi skilter med, for vi er jo lidt bange for at blive stemplet som prædikanter, siger han.
Vitaliserer planterne med kompostekstrakt
Med inspiration fra gruppen er Søren Staun begyndt at indføre en række tiltag. Blandt andet har han lavet sin egen kompost ud fra mikrobiolog Dr. David Johnsons opskrift. En anden inspiration er fra Dr. Elaine Ingham, der står bag Soil Food Web. Det er en verdensomspændende organisation for rådgivere, der arbejder med opbygning af den sunde jord.
Komposten er lavet af økologisk halm, kløvergræs, ensilage, hestemøg, kokasser og lidt løv fra skoven, der er blandet sammen og fyldt i en palletank. Komposten holdes fugtig og frostfri og modner i 60 uger, inden den fortyndes i vand til kompostekstrakt og spredes ud på markerne med marksprøjten. En del bruges også som bejdse til såsæden.
- Vi giver frøet den mikrobiologi, den behøver, med fra starten, og vi spreder mikrobiologi ud på planterne for at vitalisere dem, siger Søren Staun.
Han bruger 2,2 kilo kompost pr. hektar.
Foderplan til jorden
Der er kommet langt flere både forårsefterafgrøder, efterafgrøder med fem forskellige arter og companion crops ind på markerne ved Nibe. Han har blandt andet haft vintervikke som companion crop i korn.
- Jeg har grønne marker året rundt og har stort set ikke vintersæd mere og vælger derfor i høj grad overvintrende arter til mine efterafgrøder. På den måde har jeg mellem syv og ti måneder, hvor jeg kan opbygge jorden, siger han.
Søren Staun veksler mellem både kulstof- og kvælstofopbyggende efterafgrøder.
- Det handler om at se på, hvilken foderplan marken skal have, siger han.
Diversiteten i planterne er vigtig, vurderer han.
- Det kan godt være, at Danmark er grønt, men det er faktisk en grøn ørken. Vi er heldige med, at vi får så meget vand, ellers var her gold ørken, siger han.
Gør gyllen mindre skadelig for jorden
Indenfor Bio Komplet Agri Dyrkning er man ikke glad for at bruge gylle og slet ikke for at nedfælde det. Derfor tilsætter Søren Staun mikroorganismer i gyllen med midlet Biosaherb.
- Gyllen ødelægger mikrolivet i jorden, så derfor tilfører vi mælkesyrebakterier, som gør gyllen mindre skadelig. Jeg nedfælder heller ikke gyllen, men lader den ligge ovenpå jorden, hvor den gør mindst skade, siger han.
Ploven op af jorden
Søren Staun arbejder også med at reducere jordbearbejdningen.
- Noget af det, vi er allermest kede af, er at rode i jorden, og jeg har oplevet, hvordan jorden blev sur og dannede et lag, der stoppede plantevæksten, efter jeg havde pløjet en grøn græsmåtte ned, siger Søren Staun.
Derfor er han i højere grad begyndt at bruge en skrælplov. Den fungerer som et stort skuffeljern og går ikke i jorden i mere end 12 centimeter.
- Men det giver nogle udfordringer. Jeg fik for eksempel spildplanter af rug i noget af mit fremavlskorn, som blev ødelagt, fortæller Søren Staun.
Han har til denne sæson også købt en biofræser, der kun arbejder i tre til fem centimeters dybde. Her skal der under jordbearbejdning tilsættes mælkesyrebakterier for at få gang i komposteringsprocessen i jordoverfladen.
- Jeg vil prøve at se, om vi med biofræseren kan undgå ploven, siger han.
