Købestærke hollændere afsøger danske muligheder

Det hollandske parlament er i forsommeren nået til enighed om at afsætte 181 milliarder kroner til en kvælstoffond, der blandt skal opkøbe landbrug og produktionsrettigheder. Samtidig vil den hollandske regering bruge 10,4 milliarder kroner på frivillige ophørsordninger, målrettet 3.000 landbrug.

Hensigten er at nedbringe udledningen af kvælstof. Men en konsekvens kan meget vel blive, at konkurrencen om landbrugsjord i Danmark skærpes. Det forudser landbrugsmægler Dan Gørtz fra 'Nybolig Landbrug Gørtz, Jespersen og Henriksen', som har afdelinger på Fyn, Sjælland og i Sønderjylland, i en pressemeddelelse.

- Dansk jord er i forvejen langt billigere end hollandsk. I nogle tilfælde er forholdet en til tre. Og når staten så går ind og byder jorden yderligere op, vil de pågældende landmænd ende med stor egenkapital. Hvis de fortsat vil være i landbruget - og det vil mange af dem - må de søge til andre lande, og kan dermed komme til at udgøre en hård konkurrent for danske landmænd på udkig efter jord, spår Dan Gørtz.

Aldrig haft så mange penge som nu

Samme forventning har Morten Jacewicz, der er indehaver af 'Nybolig Landbrug Tønder', som dækker hele Jylland.

- Vi oplever igen øget efterspørgsel fra Holland, hvor landmændene - især kvægbønderne - nærmest bliver presset ud af deres ejendomme, siger Morten Jacewicz og fortsætter:

- Lige nu er prisniveauet i Holland nærmest vanvittigt højt. En hollænder med animalsk produktion kan derfor uden problemer stille med den fornødne kapital og komme i gang igen i Danmark. Vi har handlet med hollændere siden 1990, men vi har aldrig oplevet, at de kommer med så mange penge, som de gør nu.

Små bedrifter med intensivt dyrehold

Situationen i Holland følges tæt af Yke Kloppenburg, som sammen med sin mand flyttede fra Holland til Danmark i 2002 for at drive mælkeproduktion.

- Den nye kvælstoffond, der skal oprettes, indebærer forskellige modeller med opkøb og udvikling af mere bæredygtige bedrifter. I ophørsordningen med de 10,4 milliarder kroner vil de 3.000 bedrifter, der belaster mest i forhold til Natura 2000-området, få en erstatning svarende til 120 procent af værdien af deres produktionsanlæg. De skal så sløjfe produktionen og må ikke etablere sig igen, heller ikke i andre EU-lande. Derfor er det tvivlsomt, hvor mange der siger ja til det. En anden mulighed er at ekstensivere bedriften eller lade staten købe ejendommen, oplyser Yke Kloppenburg.

Hovedparten af de pågældende ejendomme ligger i et område, der er udpræget katolsk. De oprindelige bedrifter er gennem tiden blevet delt mellem efterkommerne, så der nu er tale om mange små brug. Da der i Holland gælder andre harmoniregler end i Danmark, er der samtidig typisk tale om intensive landbrug med store husdyrhold.

- Når så mange landbrug skal ekstensiveres, betyder det også meget for de omgivende erhverv. Hollandsk landbrug har også en tæt tilknytning til forbrugerne, fordi det fylder og betyder så meget. Derfor har der været bred tilslutning til demonstrationer mod regeringens kvælstofpolitik og opbakning til det nye landspolitiske parti BBB, der opstod i kølvandet på urolighederne, forklarer Yke Kloppenburg.

Mere jord for pengene i Danmark

Dan Gørtz nævner også, at de politiske restriktioner på landbrug i Holland - og i Tyskland - er strammere end i Danmark. Det har været med til at øge interessen for at søge mod Danmark. Den udvikling vil blive yderligere forstærket med kvælstoffonden, ligesom Femern-forbindelsen på sigt kommer til at gøre det endnu nemmere at rykke til Danmark og bevare kontakten til hjemlandet og familien.

- Vi havde besøg af en familie fra Groningen i Holland, hvor staten havde eksproprieret deres gård og kompenseret dem med et meget stort millionbeløb. Faderen ønsker at blive i Holland, men de to sønner, begge på omkring de 30 år, vil fortsat drive landbrug, og ser nu på ejendomme på Falster og Fyn for at drive planteavl og specialproduktion, som de har erfaring med hjemmefra, siger Dan Gørtz og fortsætter:

- Vi er også i dialog med en tysk storbonde, som driver 1.000 hektar ved Rostock, og hvor familien nu har lagt en strategi for at investere i dansk jord. Dels ligner dansk jord deres egen, dels kan de få langt mere jord for pengene i Danmark end i Tyskland.

Målrettede købere

I Tønder har Morten Jacewicz flere hollandske landbrug i sit køberkartotek.

- Nogle vil gerne herop og prøve kræfter med en ny produktionsform, men de fleste kommer for at praktisere den kompetence, de allerede har. Før var det næsten kun kvægbønder, vi hørte fra, men nu kontaktes vi også af grisebønder og planteavlere, siger Morten Jacewicz og fortsætter:

- Interessen er stor, Vi har et godt samarbejde med flere af de store købermæglere i Holland. Dernede er det normalt, at en landmand, som vil købe, hyrer en købermægler til at afsøge markedet og "caste" de ejendomme, der er relevante. For os betyder det, at vi får nogle køberkunder, som er virkelig målrettede og seriøse, og hvor vi kan gå meget konkret til værks. Lige nu er udfordringen så bare, at vi ikke har så meget på hylderne.

Vi har gjort, hvad politikerne bad os om

Udfordringen i Holland er ifølge Yke Kloppenburg også historisk betinget:

- Anden Verdenskrig ramte landet hårdt. Derfor besluttede politikerne at udvikle landbruget, så Holland ikke igen skulle opleve sult. Fra det offentlige er der derfor pumpet mange penge i udvikling og forskning i landbrug, og samtidig er bønderne blevet dygtigere og mere effektive. De har ikke gjort noget forkert, men blot fulgt hvad politikerne bad dem om. Når 18 mio. mennesker skal brødfødes fra et areal mindre end Danmark, må det uvægerligt blive intensivt.