Verden mangler 70 til 80 millioner hektar landbrugsjord i 2030

Det globale behov for mad, husdyr og brændstof er støt stigende. Samtidig stiger ønsket om naturbevaring, og det skaber et pres på arealudnyttelsen, som gør, at vi skal bruge 70 til 80 millioner hektar ekstra landbrugsjord i 2030, det skriver konsulenthuset McKinsey i en ny analyse

Selv om arealet er mindre end ti procent af det totale landbrugsareal, så er det stadig et areal tilsvarende Brasiliens samlede landbrugsareal. Et areal, der altså skal findes i en tid, hvor jord er dyr og efterspurgt. Derfor har McKinsey peget på tre håndtag, som kan trækkes i for at møde og eventuelt formindske behovet for yderligere landbrugsareal.

Først og fremmest peger konsulenthuset på, at jord i Latinamerika og Afrika syd for Sahra skal opdyrkes i et tempo som er hurtigere end den afskovning, der er klassisk for området. Her vurderer konsulenthuset, at mindst 30 millioner hektar kan hentes, mens afskovningen vil kunne gå i netto-nul i 2030, såfremt der altså hentes mindst 30 millioner hektar.

Dernæst skal øgede udbytter i hele verden være med til at skære 10 procent af det øgede behov for jord, mens mere effektiv og intensiv samhandel skal få mest muligt ud af jorden. Som eksempel gives, at Kina via øget handel med Sydøstasien har sænket sit landbrugsareal med seks procent mellem 2010 og 2019.

Retter sig mod aktører

Foruden de tre overordnede håndtag, har McKinsey desuden identificeret en række andre håndtag, som retter sig mod tre aktører: Naturbeskyttelsesaktører, brændstofaktører og fødevareaktører.

Hvis håndtagene, som uddybes i rapporten, bruges af aktørerne, mener McKinsey at arealbehovet kan dækkes bedre.