Lyt til artiklen:

KJ Klimateknik får flere muskler med investor ombord

00:00
Hastighed: ???x
04:23

Det er blot fire måneder siden KJ Klimateknik overtog alle aktiver fra Agrifarm. Siden overtagelsen har KJ Klimatekniks direktør Allan Pedersen haft en klar ambition om at videreudvikle og fremtidssikre porteføljen af produkter, så de bliver en central del af den grønne omstilling i både Danmark og udland. Den ambition er nu blevet til virkelighed - langt hurtigere end han havde turde forestille sig, skriver KJ Klimateknik i en pressemeddelelse.

- Jeg ser et stort potentiale i vores produkter og særligt i luftrensningssystemet Agri AirClean til biogasanlæg, og det kan investorerne heldigvis også se markedspotentialet i, siger Allan Pedersen, som er meget glad for den vitaminindsprøjtning, der nu muliggør en udvikling på luftrenseren, så den bliver optimeret i både produktion og effektivitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med en investor i ryggen har vi mulighed for at realisere nogle af de tiltag, vi udvikler på lige nu, og så øger det selvfølgelig også vores soliditet og giver sikkerhed over for vores kunder og samarbejdspartnere, tilføjer han.

Software skal løfte værdien for staldventilation

Se også:

Software skal løfte værdien for staldventilation

Løser udfordringer omkring biogas

KJ Klimateknik dækker samlet over en bred vifte af ventilations-, klima- og miljøløsninger til husdyrproduktion, hvilket spiller godt op ad hinanden og skaber samlet en god og sund kerneforretning. Men i takt med at der er fart på udviklingen af biogasanlæg i både ind- og udland, giver det mening for direktøren at rette fokus mod produktet Agri AirClean, der kan reducere emissionerne ved produktionen af biogas.

- Jeg synes, at Agri AirClean er et interessant produkt, fordi det kemiske luftrensningssystem helt konkret løser de udfordringer, der er med lugt omkring et biogasanlæg. Lokalsamfundene har i større grad fokus på de gener, der følger med, og med luftrenseren kan vi fjerne størstedelen af ammoniak- og lugtemissionen omkring biogasanlæggene, fortæller Allan Pedersen, der tror på at luftrenseren også er relevant i andre brancher end landbruget.

Det er det danske investeringsselskab, New Legacy, der står bag investeringen, og her har man høje forventninger til det, KJ Klimateknik byder ind på markedet med.

- Vi er ekstremt glade for investeringen, for vi er overbeviste om, at KJ Klimateknik har fat i en del af løsningen til at reducere emissionerne ved produktionen af biogas. I Danmark er vi foregangsland, når det kommer til biogas, derfor skal vi selvfølgelig også gå forrest med løsninger på de udfordringer, der er omkring biogas. Her mener vi, at KJ Klimateknik bliver en central spiller, siger Christian Ejlskov Hansen, som er direktør i investeringsselskabet New Legacy.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fuld kontrol over staldventilationen fra fingerspidserne

Se også:

Fuld kontrol over staldventilationen fra fingerspidserne

Tilført ekstra muskler

Det er dog ikke alene produktporteføljen, som har vakt investorens interesse. Det er i lige så høj grad det organisatoriske og det menneskelige omkring KJ Klimateknik, der tiltaler Christian Ejlskov Hansen:

- KJ Klimateknik har et godt værdimæssigt og organisatorisk fundament at arbejde videre med, og så er det en solid virksomhed, der er funderet på høj service og stor viden i branchen. Kerneforretningen kører stabilt, og det er i mine øjne det perfekte grundlag at skabe vækst ud fra. Jeg er overbevist om, at vi i samarbejde vil skabe en god udvikling af både produkter og af virksomheden, siger Christian Ejlskov Hansen, direktør i New Legacy.

Allan Pedersen er begejstret for investeringen, samt det samarbejde KJ Klimateknik nu kommer til at indgå i med New Legacy.

- Det kommer til at betyde meget for vores hverdag i KJ Klimateknik. Investeringen er både et skulderklap og en tro på, at vi har potentialet til at udvikle os. Vi har fået tilføjet nye og ekstra muskler, der kommer til at sætte skub i den vækstrejse, som vi hele tiden har haft en ambition om at skulle på, siger Allan Pedersen.

Allan Pedersen vil efter investeringen fortsat være direktør og dele ejerskabet af KJ Klimateknik sammen med Kaj Pedersen og New Legacy.