Aarhus Universitet afsøger nye forretningsmodeller for skånsom dyrkning

Peter Kirk-Haugstrup er økologisk landmand, men kalder sig selv for jorddyrker. Han dyrker mange forskellige afgrøder ved siden af hinanden i et rullende sædskifte med blandingsafgrøder i en jord, der ikke bliver pløjet. Og han er ikke den eneste, der forsøger sig med nye og ændrede dyrkningsmetoder. I et nyt EU-projekt vil forskere fra blandt andet Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet etablere seks forskellige "testinggrounds", hvor Peters Gartneri er det ene, det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Idéen bag projektet er at undersøge nye forretningsmodeller og dyrkningsmetoder, der kan være med til at sikre fremtidens fødevareproduktion og på samme tid skabe de miljø- og klimaeffekter, som samfundet efterlyser. Men hvem skal betale? Landmænd har ikke, som det ser ud nu, noget økonomisk incitament til at ændre dyrkningsmetoder eller forretningsplan for at opnå en mere bæredygtig produktion.

Nye forretningsmodeller for fremtidens landbrug

Netop hvem der skal betale - hvordan man finder et økonomisk incitament - vil EU gøre noget ved, og derfor har de blandt andet givet midler til Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet til projektet Soil Values.

Her er Aarhus Universitet en del af et konsortium, som også rummer ti andre partnere fra blandt andet to universiteter fra Belgien, et fra Polen og et fra Holland. Til sammen vil de kortlægge og analysere jordskånsomme bedrifter i Danmark og fem andre EU-lande. Derudover deltager en håndfuld brancheorganisationer og et enkelt investeringsfirma.

Projektet skal undersøge, hvordan økonomien hænger sammen for landmænd, der dyrker deres jord efter skånsomme dyrkningsprincipper ligesom Peter Kirk-Haugstrup. I de næste to til tre år vil forskerne undersøge landmændenes forskellige forretningsmodeller og se, hvordan de virker, og om de kan skaleres, for i sidste ende at sende en række anbefalinger tilbage til EU og de beslutningstagere, der sidder med fremtidens landbrugslovgivning i hænderne.

Kundebønder

Den konkrete model, der skal undersøges hos Peter Kirk-Haugstrup, er hans gartneri med "Kundebonde-ordningen". Ordningen har 100 tilmeldinger, og går ud på at man tegner et 10 måneders abonnement - fra maj til februar.

Abonnenterne forudbetaler for alle 10 måneder. Det er med til at give landmanden likviditet, mens afgrøderne etableres. Hver enkelt abonnent kaldes for en kundebonde, og som kundebonde er man medejer af høsten, ligesom man er med til at dele risikoen for vejrlig og andre uforudselige hændelser.

Fra maj til november kan kundebønderne høste til eget forbrug af Peter Kirk-Haugstrups knap 100 forskellige grønsager og krydderurter. I vintermånederne henter man kartofler og rødder på vinterlageret og overvintrende afgrøder som porrer og kål fra markerne. Når kundebønnerne høster selv, så sparer landmanden udgifter til høst, vask, pakning og transport.

- Vi er så heldige, at vi har fået mulighed for her i opstarten af sæsonen, at spørge de 100 nye kunder, hvorfor de har valgt at blive kundebønder, og hvad de forventer af ordningen, fortæller forskningsassistent Kasper Krabbe fra Institut for Agroøkologi. Han står for den første spørgeskemaundersøgelse, der er sendt til kundebønderne.

- Om et års tid vil vi følge op på, hvordan deres oplevelse har været, og om de forventer at fortsætte," fortæller han.

Allerede til august vil de første resultater blive præsenteret.

Seks testområder

Peters Gartneri er et af Soil Values i alt seks testinggrounds. Og ligesom hos Peter Kirk-Haugstrup vil man i de fem andre testinggrounds vurdere og forfine nye forretningsmodeller for jordsundhed. Planen er, at man også her vil involvere lokalsamfund, landmænd, investorer og beslutningstagere, så forretningsmodellerne er både effektive og praktiske i virkelighedens scenarier.

Desuden vil Soil Values-projektet fremme samarbejde gennem dannelsen af 12 praksisfællesskaber. Disse fællesskaber vil fungere som platforme for videndeling og udveksling mellem forskellige interessenter, der er involveret i forvaltning af jordens sundhed. Ved at fremme dialog og samarbejde sigter projektet mod at bygge bro mellem forskellige sektorer og fremme løsninger, der i højere grad tager hensyn til jordens sundhed.

Et vigtigt resultat af Projektet vil være udviklingen af en værktøjskasse, der består af incitamenter og politiske anbefalinger. Denne værktøjskasse vil give værdifulde ressourcer og retningslinjer til at fremme og tilskynde til praksis, der forbedrer jordens sundhed. Ved at udnytte disse værktøjer kan beslutningstagere og interessenter træffe informerede beslutninger og vedtage politikker, der driver positive ændringer i jordforvaltningen.